Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Eitrem: Kunstneren i det gamle Grækenland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. S. Eitrem.
bunden, og hvorledes kunde den alligevel gaa ustanselig
frem mod de høider, som bringer os moderne mennesker til
at skue ikke bare tilbage, men opad? Til den store
kunst? Det som holdt igjen, sikred mod feiltrin det som
skyndte paa, var de store opgaver, som stadig paany blev
stillet kunstnerne, fra statens og privatfolks side. Den skole
mæssige, tekniske færdighed lærte de i mesterens, ofte sin
fars, verksted det formelle kunde de snart sagt alle lige
godt. Men saa kom trangen til at gjøre det bedre end de
andre, ogsaa bedre end forgjængerne. Øiet saa stadig mere,
og haanden fulgte villig efter. Man erobred stadig nye skjøn
heder i menneskelegemets form og stilling, og de samtidige
kulturstrømninger førte altid nyt lys ind over de gamle
kjendte temaer. Intet kan bedre bevise, at den græske
kunstner saa med en kunstners blik og en dannet atheners
øie end behandlingen af de gamle religiøse sujetter. Disse
blev jo altid paany stillet billedhuggere og malere i reli
gionens tjeneste og til privatlivets forskjønnelse, akkurat som
Dionysos-festen i Athen kræved bestillingsarbeider, kan man
gjerne sige, af de store dramatikere, som arbeided under
sterkeste pres for at faa sine religiøs-historiske skuespil fær
dige til skuespilsæsonen om vaaren. Jeg vil bare pege paa
en slig ting som den, at den ene græske gud efter den anden
undergaar en foryngelsesproces, som: tilslut gjør Hermes til
en uopdragen bengel og Eros til en en glut i svøb. Denne
«voksen nedad dag for dag», samtidig med at det græske
samfund blev ældre, kunde man iagttage selv hos de,
allerede i det gamle Athen, overseede vasemalere : de illu
strerte den gamle mythologi og det moderne liv men
endog den armodslige pottemaker, som Aristophanes kaster
søle paa, dreier sin skive i takt med samtidens pulsslag.
Naar han tog penselen fat, gled den store kunst fra glim
rende tempelbilleder ind i de penselstrøg, hvormed han førte
en ny scene fra guders liv eller helters kampe frem for den
kundes øine, han vilde erobre. Ja lige til slutningen af det
4de aarh. f. Kr. kan man iagttage, hvorledes den attiske
vasemaler søger at uholde den ulige kamp med det store
maleri. Endda han dengang arbeided mest for eksporten i
sit fattige Athen, hvor selv gravmælernes decadence viser
den tillagende økonomiske misere.
186
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
