Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elisa Ulvig: Folkelivsbilleder fra Søndfjord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FOLKELIVSBILLEDER FRA SØNDFJORD.
Fra 1880-aarene.
(Forts, fra forrige aargang s. 412.)
Fra Vaagevandene kan en tage to veie. Den ene nordover
mellem mørke aaser frem til Langesjøen. Der er stilt
og ensomt, men vakkert, for aaserne luner mod vinden, saa
trær kan faa vokse. Smaa nes stikker ud i vandet med lys
birk og mørk furu om hverandre. Der findes en skrøbelig
baad ved sydenden. For folk fra nærmeste kirkesogn kom
mer iblandt over sjøen, og desuden ligger der to smaa gaarder;
de dyrkede jordflekkerne lyser svært op i alt det mørkegrønne
og brune rundt om. Paa den ene bor gamle Klemet, spille
manden med det tungsindige aasyn og den underlige felen.
Han har boet der hele sit liv, langt fra folk. Konen misted
han tidlig, børnene maatte søge føden andetsteds, han og en
datter blev gaaende igjen hjemme. Klemet kan ikke bruge
buen mere nu. Fingrene er for stive og krogede. Men han
har kunnet. En sommerkveld kom der fremmedfolk til
ham. De skulde nok sydover vandet, men vilde indom
ham først havde hørt gjete slaattene hans. Og datteren
bar frem alt det bedste, som i huset var og bad dem sætte
sig fremtil, endda det var bare skammen hun havde at byde
paa; men saa langfarende folk kunde vel være baade tørste
og trætte. Gamlingen rusled ud og kom lidt efter igjen
med et spekelaar under armen, fik tollekniven frem og delte
ud store skiver til dem, som om bordet sad. Ventelig syntes
han ikke, der var gjort ære nok paa dem. Selv satte han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
