Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Fra verdenshandelens vikingetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra verdenshandelens vikingetid.
trække sig tilbake fra de andre verdensdele og opgi enhver
form av verdenserobring, en saadan form av fredspolitik
er umulig. Europæerne maa fortsætte med sit forsøk paa
at lede verdensarbeidet, eller menneskenes erobring av natur
kræfterne paa vor klode.
Det store spørsmaal er alene dette, om Europæerne skal
fortsætte i alt væsentlig i samme spor som hittil; eller om
de vil være istand til at finde en mere broderlig form av
verdensekspansion. Eller nærmere bestemt: om verdens
handelen uten økonomisk tap kan befries for sit nuværende
element av undertrykkelse og rovkamp.
En av de store hovedopgaver for samfunds-videnskapen
vil utvilsomt bli den: at finde mere og mere kraftbesparende
former av økonomisk kappestrid.
Det kan vanskelig betviles, at den nuværende jnilitaristiske
form av verdenshandel i længden vil vise sig mere og mere
ulønsom. Sir Charles Dilke fremhæver (i «The British
Empire», 1899), at en stor del av de nyeste europæiske land
vindinger falder yderst kostbare (undtagen for enkelte private
interesse-grupper). «Frankrige har øst ut penger, som om det
var vand, paa det franske Sudan og Senegals hinterland.
Man har beregnet, at de franske kolonier koster over 36
millioner kroner (aarlig), foruten de utgifter, som hører ind
under krigsministeriet og bevilgninger til flaaten.» «De tyske
kolonier (fortsætter Sir Charles) koster ogsaa en svær mængde
penger for meget uhaandgripelige resultater. Den tyske handel
med disse kolonier er meget liten.»
Den samme britiske statsmand uttaler, at det store nye
franske kolonial-rike neppe vil gi utbytte i forhold til hvad
det har kostet Frankrige; og at det samme ogsaa gjælder en
stor del av de nyeste britiske besiddelser i Afrika. «Hvis vi
ikke kan faa de frugtbareste av de Vestindiske øer til at be
tale sig, hvordan kan vi da venie et godt vederlag fra land
strækninger i det inderste av Afrika, som er mindre sunde
og langt mindre frugtbare?»
Statsekonomen John A. Ho b son (i «Imperalism», 1905)
er av samme mening og fremholder, at enkelte indilydelses
rijke personer og grupper av personer benytter statens mili
tære magt og civile embedsmagt til at fremme foretagender,
som er ulønsomme for den britiske nation.
255
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
