Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Fra verdenshandelens vikingetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
Den samme forfatter fremhæver, at den tid uvægerlig vil
komme, da lande som Indien og Kina selv vil frembringe,
hvad de trænger av fabrikvarer, saavidt billig, at Europæere
ikke i længden vil kunne konkurrere.
Denne sats betviles av andre. Men saa meget er sikkert,
at Europæerne ikke for alle tider vil kunne beholde sit kolos
sale forsprang.
For avsætningen av Europas voksende overskud av fa
brikvarer vil den økonomiske lov gjøre sig gjældende, som
kaldes «loven om avtagende utbytte». Ja, den har allerede
begyndt at virke, dels paa grund av voldsom konkurranse
mellem de hvite nationer (hvorav flere og flere vil lyksalig
gjøre de farvede folk med sine fabrikvarer), og dels fordi
fabrikindustrien begynder at blomstre frem ogsaa i de andre
verdensdele; for en stor del som en følge av kapitalernes
overflytning fra Europa.
Loven om det avtagende utbytte ytrer sig ikke mindst
paa den maate, at verdenshandelens voksende driftsomkost
ninger (militærutgifter i første række) ikke i længden medfører
en tilsvarende tilvekst i utbytte.
Der kan neppe være tvil om, at alle tidligere forsøk paa
verdens-erobringer for en del ialfald er strandet paa virk
ningen av den nævnte lov. Romerrikets magt vokste, saa
længe utvidelsen av Romerrikets grænser var økonomisk løn
som. Men der kom en tid, da utgifterne (ved militærvæsen
og administration og den voksende sociale parasitisme i selve
hjertet av det store rike) blev uforholdsmæssige i forhold til
det langsommere voksende utbytte. Romerrikets nedgang
bengydte, da den militære og kommercielle ekspansion hadde
naadd til lande og folkeslag, som ikke gav økonomisk utbytte
i forhold til krigsomkostningerne.
Paa lignende maate vil del utvilsomt gaa med den store
europæiske jord-erobring, hvis den fortsættes i samme aand
som hittil, nemlig med et sterkt element av rovdrift. De
farvede folk vil, som i sin tid Germanerne, Slaverne og Mon
golerne, lære kulturfolkenes krigskunst og i det hele byde en
voksende motstand mot militær og kommerciel undertrykkelse.
Allerede nu bestaar jo hovedmassen av Europæernes krigsmagt
i de tropiske lande av indfødte (eller «barbariske») leietropper,
hvad der paa en betænkelig maate minder om Romerriket;
256
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
