Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Schøning: Ministerkrisen i 1861. En undersøkelse - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ministerkrisen i 1861.
fik endog tilføiet et skarpt resumé. Mantheys dom er:
«indstillingen vinder almindelig bifald», og Petersens: «den
er efter vor mening et statsskrift av likesaa stort indre
værd som av høieste vigtighet.» Kort, første akt lar en litet
ane, at sidste akt skulde slutte i bitter strid og regjeringens
sprængning.
Det var Sibbern s verk. I indstillingen var der hentet
argumenter ogsaa fra utenriksminister Mand ers tröm s be
kjendte note av 7de november 1859 til legationerne, hvori
han med de skarpeste ord tok avstand fra grev Anckarsvärds
forslag til en unionsrevision. «Disse übetimelige utfald mot
Norge, skrev Manderström blandt meget andet, har ikke
fundet nogen støtte eller sympati ... de to nationers sunde
sans og oplyste forstand vil se dette ondsindede attentat i sit
rette lys.» Saa elskværdige ord til Norge syntes det Birch-
Reichenwald naturlig at peke paa i det forsvarsskrift, han
skulde levere, og uten at nævne selve noten eller Mander
ströms navn citerte han av den. Men det fandt Sibbern
uheldig. Allerede i nævnte brev fra Værnø kloster bad han
dette slettet, uagtet det rigtignok «passet ind som en sten i
den vel sammenføiede hvælving». Og hans betænkeligheter
steg sterkt, da han kort efter vendte tilbake til Stockholm.
Her tok ogsaa et andet punkt i indstillingen farve av
hans unionelle sindelag. Birch-Reichenwald hadde
nemlig ogsaa gjort hentydning til de samtaler, han i Stock
holm hadde hat med svenske statsraader om statholdersaken,
baade i 1858 og 1859 om hosten. Der hadde da været fuld
samstemmighet om at rydde væk denne anstødssten i for
eningsforholdet, og tilogmed var der i et møte paa Ulriksdal
slot mellem kongen, De Geer, Manderström og Hamilton
tale om at la kongen love sanktion i sin norske trontale.
Alt dette som Birch-Reichenwald hadde forklaret for sine
kolleger, var korrekt refereret, skrev Sibbern, han hadde
seiv været i Stockholm paa den tid. Men der maatte vises
hensynsfnldhet mot svenskerne, og derfor maatte enhver
hentydning til disse ting slettes. I det hele gik der efter hans
mening en bitter tone gjennem indstillingen, og dette kunde
ikke andet end skade unionen.
Sammen med Sibbern var dengang Bretteville og
Lange i Stockholm. Disse to fik han straks draget over til
sin mening. Bretteville blev nu likesaa streng i sine
267
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
