Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Schøning: Ministerkrisen i 1861. En undersøkelse - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Schøning.
stillende. Protokolkomiteen 1862/63 fandt saken for litet
oplyst til at fælde dom i den, men dens flertal syntes dog,
at ialfald de 4 statsraader i Kristiania hadde optraadt under
lig, «de har voldt sit land en skuffelse og svækket de bedste
garantier, en regjering kan by sit folk».
For vor tid, som gjennem dagbøkerne m. v. kjender
detaljerne i det politiske drama som dengang spiltes, er det
ikke godt mulig andet end at gi Petersen, Birch-Reich en
wald og Motzfeldt fuld opreisning for den tort de den
gang led. Sympatien blir paa deres side. Hos dem er der
fra først til sidst en helt aapen færd uten tanke paa svik, et
ihærdig arbeide for samhold, men ogsaa en mandig hævdelse
av det konstitutionelle ansvar der hvor det rettelig skulde
ligge, et hensynsfuldt forsvar for Norge og norske stats
myndigheter med fæste i stortingets adresse.
Og saa paa den anden side hos statsraadsavdelingen et
fuldstændig muldvarpearbeide, der handles bak kollegernes
ryg indtil bomben kan springe, man vil kløve i denne natio
nale sak, man er undfaldende av svenske hensyn og man tar,
muligens, sigte paa en unionsrevision i strid med adressen.
Endelig hos de tire i Kristiania, som gik over i det nye
ministerium, en karaktersvakhet som maa forbause.
Det er haarde ord dette, men de kan ikke godt være
andre. Der var nok et saglig skille mellem de to parter,
men de personlige momenter synes at ha spillet mindst like
saa stor rolle i striden. Eller snarere den største rolle.
Sibb e r n klaget sterkt over den bitterhet, til skade for
unionen, hvormed Birch-R. hadde uttalt sig i betænkningen.
Og Lange over den uvanlige og farlige separatisme som
den gav uttryk for. Vegten av disse argumenter viste sig, da
indstillingen blev vedtat uforandret alene med utetatelse av
de to tirader; i disse alene er det dog ikke gjørlig at finde
bitterheten og separatismen. De var kun rolige og sindige
referater av fakta, og derav kunde unionsforholdet umulig ta
skade. Indstillingens konklusion, som avslog forhandling om
en revision, den kunde nok sætte ondt blod eller rettere
holde det svenske blod i samme hete temperatur som i det
forløpne aar. Men den var Sibbern helt med paa. Sammen
lignet dermed blev de omtvistede tirader uskyldige. Forenin
gen mellem landene, saadan som riksakten fastslog den, blev
ikke værre stillet, om de ord kom ind i et offentlig doku-
272
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
