Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Darwin og Malthus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Darwin og Malthus.
paavisning av, at utviklingstanken findes hos fader Augustin,
fører os forsaavidt altsaa fra dynen ned i halmen, som den
flytter os fra nutidens frie forskning tilbake til den græske
oldtids hedenske filosofi.
Og her finder man da ogsaa en hel række av geniale
tilløp til utviklingslæren, fra Anaximander og Empedokles
like til Aristoteles og stoikerne. Man har endog i den nyeste
tid kunnet sige, at «utviklings-tanken er den forestilling, som
behersker hele det aristoteliske system» (Wilhelm Wundt).
Hos Grækerne hænger utviklings-tanken ganske naturlig
sammen med forsøkene paa at tænke sig alle tings oprin
delse eller genesis. Utviklings-tanken var vel i oldtiden, som
i nyere tid, simpelthen et utslag av trangen til at se paa alle
ting som historisk tilblevne. Altsaa en følge av det historiske
syn paa tilværelsen og av trangen til at finde en naturlig
aarsaks-forklaring paa alle ting.
Det var derfor en selvfølge, at utviklings-tanken dukket
op paany, og med fornyet kraft, da naturvidenskapen og
den historiske forskning begyndte at bygge dristig videre paa
oldtidens grundlag, fra renæssancens tid av. Fremskridts
tanken, som allerede hadde beskjæftiget Grækerne, kom til
uttryk allerede hos renæssancens banebrytende filosof Nico
laus Cusanus (1401 —1464). Naturen er en utfoldelse
(explicatio eller evolutio) av, hvad der i guddommen er for
bundet til en fuldstændig enhet.
Ved første øiekast kan det synes, som om den første
store italienske renæssance-filosof ikke er naadd videre end
Johannes Scotus Erigena, i den tidlige middelalder (9de aar
hundrede). Og det ligger nær at tænke sig, at ogsaa Nikolaus
fra Kues har hentet tanken direkte eller indirekte fra de
græske nyplatonikere.
Men forskjellen er den, at den første store renæssance
filosof og end mere hans fortsættere, som Paracelsns og
Giordano Bruno, ser lysere og gladere paa utviklingstanken.
Verdensprocessen er en fremadskridende proces. Hele ver
den er levende og guddommelig, fuld av uuttømmelig livs
fylde og nyskapende kraft. Den sen-græske oldtids pantheisme
og pantheistisk farvede theisme, som ikke var fri for tung
sind, er vaagnet op ung og barneglad i renæssancens fdosofi.
Franskmanden Jean Bodin (1520 —1596) hævder med
286
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
