Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Den tyrkiske revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 Samtiden. 1909.
Den tyrkiske revolution.
tyrkerne en spionhær af kvinder. Dette var et ligesaa nyt
og originalt som dristigt og virkningsfuldt eksperiment. Den
tyrkiske kvinde, som i aarhundreder havde været henvist til
haremets skyggetilværelse, blev derved med én gang rykket
ud af sit tidligere milieu og optaget som mandens medarbeider
i en fælles nationalopgave. Det er endnu for tidligt at op
gjøre sig nogen mening om, hvilken indilydelse denne eien
dommelige deltagelse i det offentlige liv har øvet paa deii
tyrkiske kvinde; men alle beretninger er enige om, at hun
gjorde fortrinlig nytte. Hendes formummede dragt gjorde
hende til en førsterangs spion, samtidig med at den folkelige
fordom omgav hende med en ukrænkelighed saa stor, at
hverken spioner eller politiagenter selv i de mest tvilsomme
tilfælde vovede at løfte hendes slør og visitere hende. Intet
under, at sultanen, uagtet han fortvæk i løbet af vaaren og
sommeren 1908 fik besked om den voksende ungtyrkiske be
vægelse, ikke var istand til at hemme den eller komme dens
forgreninger paa spor.
Under disse omstændigheder var Abdul Hamid henvist
til udelukkende at stole paa hærens loyalitet. Denne hær
har i en aarrække trods uregelmæssig betaling og elendig
forpleining vist en troskab og udholdenhed, som havde været
en bedre sag værdig end den at føre lokalfeider, som var
lige ødelæggende for den muhammedanske som for den kristne
befolkning, og som holdt riget i en næsten permanent borger
krigstilstand. Men ogsaa den tyrkiske soldats, eller kanske
rettere den tyrkiske officers, taalmodighed har sine grænser,
og det er merkeligt, at Abdul Hamid med al sin omtanke
og menneskekundskab ikke har havt øinene oppe for betyd
ningen af at vedligeholde den nødvendige esprit de corps
inden armeen. Istedenfor at iagttage den mest samvittigheds
fulde upartiskhed ved alle befordringer og forfremmelser,
lod han meget hyppig de mest personlige sympatier spille
ind og lod krybende og uværdige subalterne, som gik ham
selv og hans fortrolige under øinene, avancere til skade for
veltjente veteraner, hvis mod og dygtighed havde staaet sin
prøve ved mangen alvorlig anledning. Paa denne maade
degenererede befal og menige efterhaanden til en hær af
spioner og lykkejægere, hvis hovedopgave bestod i at indgive
rapporter, som kunde fælde sidemanden i geleddet. Den
301
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
