Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Den tyrkiske revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. C. Hammer.
stand mod vesterlandske ideer, som det i saa mange aar
hundreder havde lykkes at holde ude; udnyttelse af de
latente kræfter i islam, som de mener endnu kunde være
istand til at imponere verden, og sammensveisning af alle
koranens folk. I de sidste femti aar lader denne bevægelse
sig spore i Europa, Asien og Afrika i stadigt arbeide for at
binde nutid og fortid sammen ved aandelige midler, og naar
disse «gammeltyrkere», for at bruge en populær, men ingen
lunde træffende betegnelse, idag synes at staa længere fra
maalet end nogensinde, er aarsagen ikke den, at det har
manglet dem paa tro og begeistring; men alene den omstæn
dighed, at disse udmerkede egenskaber er blevet stillet i reak
tionens istedenfor i fremskridtets tjeneste.
Ungtyrkerne har i modsætning hertil stillet sig paa et
helt og holdent moderne standpunkt. De har å priori afvist
tanken om at befatte sig med det store islamitiske verdens
problem og isteden indskrænket sig til de politiske og sociale
opgaver, som lader sig paavise ikke bare i Tyrkiet, men
ogsaa i Ægypten, Persien, Indien og Marokko. Deres maal
har været at vække de muhammedanske nationer til bevidsthed
om deres fælles enhed og til tro paa deres fælles styrke. Det
er derfor ingen tilfældighed, at revolutionerne i Tyrkiet og
Persien med krav paa fuldt vesteuropæisk styre falder om
trent sammen i tid. Det er den ungislamitiske bevægelse,
som overalt er paafærde national i sin oprindelse, realistisk
i sin metode og opportunistisk i sin taktik. Intet under, at
det saa helt har lykkes den at vinde, ikke bare det offi
cielle Europas anerkj endelse, men ogsaa at befæste sin magt
stilling i Tyrkiet saa afgjørende, at en reaktion i lighed med
den, som den afsatte sultan forsøgte at sætte igang ved mod
revolutionen af 13de april sidstleden synes at være udelukket
for al fremtid. Forinden den er naaet saa langt, har den
imidlertid havt en modstand at bryde, langt sterkere end
man faar indtryk af, naar man læser om dens hurtige og
afgjørende seier, og som i første række maa sees i forbindelse
med de bekjendte begivenheder ifjor sommer.
Efter den officielle partiorganisering i oktober 1907, som
vi har nævnt i det foregaaende, anvendte nngtyrkerne de
første seks maaneder af 1908 til at træffe de nødvendige for
beredelser. Mod sultanens mandlige spionhær satte ung-
300
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>