Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Sibbern og ministerkrisen i 1861
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sibbern og ministerkrisen i 1861.
stillede sig som Momenter, efter hvilke jeg havde gjort op min Tanke om
Stemningen herinde, men hvorved jeg desværre var bleven vildledet.
Som offentlig Mand anseer jeg mig ikke forpligtet eller engang opfordret
til at stille frem for Almeenheden ethvert Datum, hvorpaa jeg grunder den Me
ning, hvortil jeg er kommen. Er den urigtig og har jeg vildledet Andre, da
er Correctivet hos den controlerende Myndighed. Inden denne viiste sig ogsaa
hos en Minoritet en Følelse af Mistillid; men den overveiende Pluralitet inden
samme deelte den ikke, og ingen Mistillid blev udtalt, saa at jeg kunde forblive
staaende paa min Plads. Hvad jeg dengang ikke blottede, har jeg fundet
end mindre Anledning til n u at afdække. For mig stiller det sig saa, at
disse Afsløringer berøre Kongen selv; thi vi henvendte os, som sig burde, til
ham, idet vi fæstede hans Opmærksomhed paa Vigtigheden af, saaledes som
Statsraad Birch yttrer i sin Fremstilling, «at søge det yderligere stadfæstet, at
der ikke af Hensyn til Opinionen i Sverige vilde stille sig nogen betænkelig
Hindring mod senere Sanction».
Det var i en Samtale paa Ulriksdal, fremkaldt efter mit underdanige
Ønske, i September 1859, at dette Anliggende bragtes paa Bane, og enhver af
de 4 nærværende vil erindre det: at det i Underdanighed blev forestillet
Kongen Selv at tale med sine Svenske Statsraader. Dette gjorde Hans Majt.,
og Høistsamme tog derefter den Bestemmelse, Han fandt efter Omstændig
hederne rigtig.
Med Hensyn til hvad Statsraad Birch i sin «Fremstilling» videre oplyser
om, hvad der var Gjenstand for vore senere Overlægninger med Svenske Stats
raader, da er han i sin fulde Ret at give, for sit eget Vedkommende,
alle de Oplysninger, han finder rigtigt eller nødvendigt at give til Sagens Be
lysning. For min Deel have disse Samtaler med Svenske Statsraader kun
Betydning, forsaavidt de havde til Udgangspunkt vor Overlægning med Hans
Majt, og dernæst som oplysende Momenter ved Opgjørelsen af min egen Me
ning. Som Norsk Mand vilde jeg i et Norsk Statsskrift intet bygge derpaa.
Det kan være nok, at jeg har bygget derpaa i Opgjøret af en Mening, hvorfor
jeg var under fuld Ansvarlighed. Naar det i den Norske Regjerings Betænk
ning udtales, at den Mening som raadede i Norge med Hensyn til Statholder-
Sagen «deeltes inden de Kredse i Sverige» som kjendte og burde kjende Opi
nionen der, kan en saadan Paastand ikke udtales, uden at der fra den anden
Side kræves Beviis derfor. Jeg har af den Grund troet at «Antydningen» paa
en eller anden Maade maatte fremkalde Forklaringer, hvilke Forklaringer
jeg har anseet skadelige for den Sag, hvorom her handles. Hvad vilde nemlig
Følgen blive? Inden man kom til Overlægning om Revisions Sagen selv, maatte
dette personlige Mellemværende med Svenske Statsraader opgjeres. Det er
desuden Kongen som har Hovednøglen til disse Gjemmer, og hvormeget Herr
Statsraaden end maa sige, at De ikke erkjender, at Kongen behøver at drages
ind, ligger det allerede i de foreliggende Forklaringers (see Birchs under
haands Fremstilling til Kongen) Natur, at Kongen ikke kan holdes udenfor;
men at Han maa Selv rette Recriminationen mod Medlemmer af det Svenske
Statsraad, som gave Tilsagn, hvilke senere kastedes i den overmægtige Strøm
af Rigsdags-Opinionen. Kunne saadanne Mænd efter slige fremtvungne For
klaringer blive siddende i det Svenske Raad? Jeg meener, at derom kan blive
Spørgsmaal. Og hvad vilde vi sige, om Svenske Statsraader søgte at drive nogen
319
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
