Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Lehmann: Skolegang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edv. Lehmann.
øret: «I skulde hellere spare jer hele ulejligheden og pakke
sammen med alt jeres kram, saa gik det meget bedre med
menneskenes børn!»
Det er et held, at ethvert dannet menneske véd, at Rous
seau var om end ikke helt forrykt —, saa dog ikke ganske
vel forvaret; og det er et held, at pædagogiken forlængst har
affundet sig med Emile ligesom theologerne med bjærg
prædikenen ved at fortælle, at det er blot et ideal og at
det er ikke meningen, at det saadan skulde realiseres.
Og alligevel (som damerne siger, naar man har gen
drevet dem paa alle punkter) alligevel var det jo muligt, at Rous
seau kom igen og krævede at blive virkeliggjort; alligevel
var det muligt, at vi bestandig kom ham nærmere, jo mere
vi kommer til selvbesindelse.
Naturligvis er han blevet virkeliggjort mange gange. Med
Grundtvigs sønner gik det jo rigtig godt: den ene blev pro
fessor ved universitetet; den anden blev kontorchef i geheime
arkivet. Og det er ikke blot i de «store familier», at det
gaar. For nylig har en stationsforstander i Jylland fuldført
forsøget og ført sine sønner igennem uden nogensomhelst
slags skolegang eller regelmæssig oplæring, og de viser sig
nu, da de paa egen haand bliver studenter, at staa fuldt paa
højde med deres skoleoplærte kammerater.
«Undtagelser!» siger man. Ja naturligvis er det undta
gelser, men meget lærerige og meget drilagtige undtagelser.
Thi det er jo naturligvis drilleri mod hele den velvise skole
ordning, hver gang det viser sig, at den ligesaa godt kan
undværes.
Og anarkiet har mægtige talsmænd blandt det moderne
livs bannerførere.
Rousseau gaar igjen ikke blot i en lyrisk fri-aand som
Tolstoi, der mener akkurat det samme om skoler og skole
gang som hans store forgænger i naturdyrkelse og kulturfor
nægtelse; men Krapotkin, der baade har været en videnskabs
mand og praktiker af høi rang, og som baade vil have kultur
og teknik, ja have det drevet op til det højeste hans «livs
erindringer» og hans «haandens og hjærnens arbejde» er en
gennemgaaende haan over den theoretiske skoleoplæring
overalt hvor han kommer til at røre ved den.
426
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
