Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Lehmann: Skolegang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skolegang.
Eller hvad mon nutidens raskeste mand Theodore Roose
velt mener om det hele? Om man kunde træffe ham en dag
i Afrika og spørge ham ordentlig ud! En ting er det givet
at han vilde svare: at han aldrig var blevet den, han blev,
hvis han ikke havde været cow-boy i prærierne og det mest
pædagogiske, han har foretaget sig, er at han indbød negeren
Booker Washington til sit frokostbord, og senere besøgte ham
paa hans skole i Tuskegee, den hvor eleverne først og frem
mest opdrages gennem hændernes brug og selv har bygget
og monteret alle denne skolebys huse og længer og værk
steder og gaarde og driver den hele menage jævnsides med
at de i nogle faa skoletimer tilegner sig de kundskaber, som
et menneske behøver.
I det hele taget har skolen tre farlige fjender, der hver
fra sin side arbejder paa at nedbryde dens agtelse, selv om
de ikke i mindste maade driver pædagogik eller opposition.
Den ene gruppe er de daarlige skoledrenge, der er blevet
udmærkede mænd i aandslivet og som, naar de ser tilbage
paa deres liv, maa indrømme, at de ingenting har lært af
deres skolegang, eller at den endog har været dem til hindring
og skade. Psychologen Lay, der fremhæver dette forhold,
nævner Gauss, Liebig, Darwin, Helmholz, Frommel og Ger
hard Hauptmann som exempler. I Danmark er det en højst
beskæmmende omstændighed, at den yngre slægts to mest
ingeniøse hoveder: Niels Finsen og Valdemar Paulsen, har
været i den grad uduelige som skoledrenge, ja hele skolen
igennem, at Finsen fik concilium abeundi fra Herlufsholm
og med nød og næppe i en sen alder blev student fra Rey
kjavik skole; og Valdemar Paulsens «sletter» og «maadeliger»
optraadte ligesaa tappert som i hans andre fag i fysik og
mathematik, hvor han kort efter sin uddannelsestid skulde
vinde saa store triumfer.
Den anden fjende er de praktiske mænd, der enten har
passeret skolen uden udbytte og derfor betragter deres skole
gang som tidsspilde; eller som er naat til virksomhed og ind
flydelse uden anden skolegang end almueskolens, ja som
maaske endogsaa er saa kyniske at paastaa, at det var et
væsentligt udviklingsvilkaar for dem, at de kun gik i skole
hveranden dag, og hveranden dag havde deres gerning i jord-
427
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
