Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Lehmann: Skolegang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edv. Lehmann.
brugets strænge gerning. Danmark er et særlig godt exempel
paa dette forhold; det kan jo nemlig ikke overses, at dette
land i øjeblikket styres og beherskes af hveranden-dags
skolens mænd, og dette ikke blot i det politiske liv, hvor et
tilfældigt valgsystem maaske har hjulpet dem til magten,
men rundt omkring i købstæder og landkredse, hvor initia
tivet, driften og opkomsten skyldes saadanne mænd, medens
æmbedsklassen og den akademiske stand sidder med slappe
hænder og kun har hovedrysten og skuldertræk til svar paa
disse det praktiske livs nærgaaende paastande.
Den tredie fjende er digterne, d. v. s. ikke de lyriske
kvinkelérere, som har duet lige lidt i skolen og i livet, og
hvis meninger baade om skolen og om livet derfor kan være
ligegyldig; men de kraftige livstegnere, som i virkeligheden
skaber slægtens idealer og derved medvirker til at forme den
kommende mennesketype.
I øjeblikket er Rudyard Kipling sikkert den mand, der
i denne forstand har størst indflydelse som digter; men hvilken
skrigende protest er ikke hans hele digtning mod det theore
tiske kulturmenneske, der fostres i de europæiske lærean
stalter. Hans Kim, gadedrengen fra de indiske torve og
landeveje; hans Mouwgley, dyremennesket, drengen, der er
opfostret i jungelen, hans John Harvey, millionærsønnen fra
Amerika, der falder ned mellem New-Foundlandsfiskere og
optugtes af dem, til han har glemt sine nykker det er alt
sammen tak for sidst til den europæiske kultur og den civi
liserede menneskehed. Er det ikke Rousseau igen, fornyet
og bekræftet ved erfaringer i den fjærne menneskehed, dette
forsvar for gamin-naiuren og denne forkærlighed for menne
sket i dets primitivitet’? En stærk og smidig krop, friske og
skarpe og vaagne sanser, snarraadighed og beslutsomhed,
übestikkelig ærlighed og hjærtet paa det rette sted det er
mennesket som han er skabt og som han skulde have lov
til at være, «naar støvet lægges i sin skabers haand og alting
ventes i naturens orden».
I det hele taget er det en gavnlig lektion for Europa, at
vi har faaet mere med Asien at bestille: Hinduer, kulier og
japanesere, navnlig de sidste, fordi de stiller sig moderne
opgaver med skolegang og teknik, men gør det som asiatere:
med praktiske formaal og praktiske metoder.
428
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
