Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Hvad er kunsten?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andreas Aubert.
Har Tolstoy ret i sin dom over de moderne samfunds
kunst og helt uret paa ethvert punkt har han vel neppe —,
da er det ialfald ikke gjort med at kaste en skjønhetsteori.
Det er ikke gjort med at erklære skjønheten enslydende med
nydelse og tom adspredelse, for saa snart sagt at opfatte
skjønheten som fienden som det onde.
Der kræves dypere botemidler. Og jeg mener tværtimot
at skjønheten rigtigere opfattet ikke er en tiende av
Tolstoys verdenstanke, men hans stærkeste kampfælle.
Julius Lange, som staar Tolstoy saa nær allerede ved
sin definition av kunstværdien, uttaler sig ogsaa om skjøn
hetsteorien paa en maate som ligger Tolstoys mening over
raskende nær : Ingen skal kalde Julius Lange en skjønhets
foragter.
I sin polemik om «kunstværdien» med professor Monrad
og Gammel-Hegelianismen sier han følgende:
«Vil nogen arbeide paa at udvikle en videnskab om
skjenhedsbegrebet og kalde denne videnskab æsthetik
saa for mig gjerne . I hvert fald kommer denne viden
skab ikke til at handle om kunsten som saadan; thi hvad
der aldrig kan gjøres stærkt nok gjældende i kunsten
er skjønheden slet ikke det centrale begreb. Der er
ganske vist meget i kunsten, som er skjønt, og meget uden
for den som er uskjønt; men der er ogsaa meget indenfor
kunsten, i fuldeste maade indenfor den, som ikke er skjønhed;
og der er meget udenfor kunsten, i naturen, i virkeligheden,
som er skjønt. Kunsten handler om det seværdige (Julius
Lange taler hele tiden alene om billedkunsten), men sier
han videre der er meget seværdigt, som ikke just er skj ø n t;
skjønhed og kunst kongruere paa ingen maade, have ikke
grundprincip til fælles, og skjønheden kan derfor aldrig
blive kunstværdiens kriterium ...»
Vi skal ikke her ta op spørsmaalet i den form som
Julius Lange har valgt.
Det er noget i hans (og Tolstoys) paastand, som jeg
ogsaa selv altid har vært tilbøielig til at hævde, særlig i
motsætning til den ældie spekulative æstetik.
Jeg vil bare gjøre et spørsmaal i forbigaaende : Mon
ikke ethvert kunstværk av hvilkensomhelst art, som naar
eller nærmer sig det fuldkomne, ogsaa indebærer i sig et
446
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
