Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Nationaltheatret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
Men ogsaa Henrik Ibsen, som under henved syv aars
tjeneste ved Bergens theater av en ikke-fremsynt direktion
blev forment en ledende instruktørs handlefrihet og ansvar
(ti kandidat Laading synes at ha været den over «student
Ibsen» overordnede instruktør), og som dernæst i de syv
magre aar efter den store pengekrise under kummerlige kaar
hadde været chef for det norske sekondtheater (Møllergatens)
i Kristiania, ogsaa han maa utvilsomt, saa litet ind
gripende han end var, ha git meget av sin ungdoms
übetvingelige viljekraft og geni til norsk scenekunst. Kanske
ikke mindst ved sit skarpe blik for den maleriske og
plastiske side ved scenens kunst, alt det som kan bringe
skikkelserne til at staa frem i høit relief og virkningsfuldt
kontrastlys.
Erindringen om, hvad de to store dramatikere sammen
med store skuespillere har ødslet av sin ungdoms energi og
begavelse paa vore tre grundlæggende theatre, kan i nogen
grad hjælpe den nulevende slegt til at sætte høi pris paa den
nationale scenekunst, som endnu heldigvis blomstrer iblandt
os. Det sidste halv-sekels eventyrlig vellykkede grundlæggelse
av en ny-norsk menneske-fremstilling, i fortælling, drama og
scenisk gjengivelse, denne kultur-bedrift er jo en væsentlig
del av vor fælles nationale arv. Og det ligger nær nu, ved
Nationaltheatrets tiaars-fest, at spørge om de nulevende kunst
nere har magtet at løfte arven.
Jeg er tilbøielig til at tro at vort Nationaltheater i det
forløpne tiaar har været og den dag idag endnu er i sine
bedste stunder et av verdens ypperste theatre; og jeg mener
at man først og fremst maa dømme kunstnere efter høide
punktet av hvad de frembringer. Det kan saa være, at det
er sjelden, at et første rangs drama, selv av en av vore egne
digtere, faar en fra først til sidst fyldestgjørende utførelse.
Men enkelte scener og hele akter, en sjelden gang kanske
endog et helt stykke, har dog i løpet av disse ti aar, og endog
saa sent som nu i sommer (under Vilhelm Krags ledelse)
faat en fremstilling, som efter mit skjøn staar paa høide med
det ypperste, jeg har set enten i Théåtre francais eller i Chri
stiania theater paa Bankpladsen. Vi har jo endnu den dag
idag geniale skuespillere, med fru Dybwad i spidsen, hvem jeg
454
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
