Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Nationaltheatret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nationaltheatret.
tror mange av os ikke vilde ha byttet bort for selve Sarah
Bernhardt eller Eleonora Duse. Hvilken anden nulevende
skuespillerinde vilde kunne forvandle sig vekselvis til Maria
Stuart, Skotlands dronning, og til taterpiken Gerd, til Bebekka
West og lille Hedvig, Nora Helmer og Regine Alving, fru
Klara Sang og skolepiken Helga Tygesen, Ibsens Hilde og
Heibergs tante Ulrikke, for kun at nævne en del av hendes
forvandlings-former. Bjørnstjerne Bjørnson har uttalt, at fru
Dybwad som Maria Stuart paa flere steder endog naar høiere
end den store fru Gundersen, for hvem rollen jo laa adskil
lig bedre tilrette.
Sit uforglemmelige høidepunkt har Nationaltheatret naadd
i «Over Ævne», første del, i den tid da vi endnu hadde
Fahlstrøm som skuespiller ved Nationaltheatret, og da far og
søn, Bjørnstjerne og Bjørn Bjørnson, virket storartet sam
men som instruktører. Senere er dette den nyere drama
tiske litteraturs skjønneste verk (med det uforlignelige optrin
mellem forældre og børn i slutten av første akt, fint og sjæl
fuldt fremstillet av fru Dybwad, Fahlstrøm, fru Didriksen og
Halvdan Christensen, og med hele den vidunderlige sidste
akt) desværre gaat ut av repertoiret. Det samme gjælder vel
ogsaa et andet av Bjørnsons stykker, «Det ny system», hvor
avdøde Fredrik Garmann, en genial skuespiller som faa, i
scenerne mellem far og søn hadde skapt en uforglemmelig
skikkelse.
Flere av de store skuespillere, som Nationaltheatret har
mistet i det forløpne tiaar, især Garmann og Sofie Parelius,
vil vel for lang tid være uerstattelige. Men Nationaltheatret
har dog endnu kunstnere, der som Stub Wiberg, Stormoen,
Eide, Halvdan Christensen i evne til at forvandle sig efter
de mest forskjellige roller neppe nogensinde hos os har
været overtruffet. Og aldrig, tror jeg, selv ikke dengang da
den unge Bjørnstjerne Bjørnson skrev fra Bergen om den
norskfødte skuespiller-gruppes rigdom paa elskere og ikke
mindst av den grund kaldte Bergens theater for «det gode
haabs forbjerg», sjelden eller aldrig har vel et theater havt
en større rigdom paa gode elskere (som jo ialfald paa scenen
er saa sjeldne) end Nationaltheatret med Eide, Ingolf Schancke,
Halvdan Christensen og Oddvar, alle lyrikere av naturel.
455
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
