Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Nationaltheatret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nationaltheatret.
Hos os er heldigvis driftsherregevinsten for en theater
eier ikke meget tillokkende. Naar enkelte fremragende
kunstnere i det forløpne tiaar ialfald for en tid har forlatt
Nationaltheatret, har det vel enten været for at vinde større
selvstændighet som kunstnere, som Fahlstrøm og frue, eller
for at faa flere og taknemligere opgaver at løse, som fru
Wettergren og Hauk Aabel. Hvis det kunde lykkes i det
næste tiaar at forene Nationaltheatret med Fahlstrøms the
ater ved noget slags forbund, saa at de to theatre ialfald nu
og da laante hinanden skuespillere og endog stykker, da
vilde utvilsomt store kunstneriske opgaver lettere kunne
løses. Sandsynligvis vilde det da ogsaa være lettere for
to saaledes forbundne theatre at utstrække sin virksomhet
til flere av Norges byer ved hyppige gjestespil. Ganske
vist vilde en saadan sammenslutning være vanskelig, men
neppe umulig, uten en fælles overledelse og en fælles
økonomi.
Naar «stjerne-komedien» ikke har hindret Tyskland og
Østerrig fra netop i den senere og sidste tid at naa op paa
høide med Frankrig, om ikke stundom høiere, i scenekunst,
ligger aarsaken vel for en meget stor det i det høit oplyste
tyske theaterpublikums levende interesse for første rangs
digtning, som Shakespeares store tragedier, eller verker som
de to stykker «Over Ævne», og allermest kanske for Henrik
Ibsens moderne problem-dramaer. Netop lidenskapen for
Ibsen har utvilsomt bidraget til at hæve den tyske scenekunst
høit og beskytte den mot stjerne-komedien, ved at stille
opgaver, som krævet en samling av mange betydelige skue
spillere. I Henrik Ibsens problem-dramaer var det at den
toneangivende del av de tyske og østerrigske theatergjængere
til sin frydefulde overraskelse gjenfandt eller gjenkjendte «det
unge Tysklands» oprørske idéer, iklædt en yderst eiendomme
lig fremmedartet og dog letfattelig nordisk dragt. Endog
idéer og følelser nær beslegtet med Friedrich Nietzsches var
at finde i en art forklædning hos Ibsen. At den tyske aands
revolutions idéer og sindsbevægelser syntes at være legemlig
gjort i norske nutids-borgeres pudsige, ofte groteske skikkelser
og skjæbner, dette var især for tyskere av den mere oppo
sitionelle retning en uventet dramatisk lækkerbisken. Ogsaa
457
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
