Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Folkestyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halvdan Kont.
tation som blir nødt til at gi plads for selve folket. Professor
F. J. Stimson ved Harvard universitet, en anset lærer i sam
menlignende retsvidenskap, taler i sit nyeste værk («The Law
of the Federal and State Constitutions of the United States»,
Boston 1908) om «den eiend ommelige utvikling i enkeltstatenes
moderne forfatninger, som sigter til at reducere al lovgivning
til forfatningsbestemmelser, til at kræve referendum og til i
stor utstrækning at avskaffe repræsentativ sty
relse».
Det er en lærerik utvikling som i de siste ti-tyve aarene
har gaat for sig i Amerikas Forenede Stater, og det er vel
værdt at følge den med opmærksomhet. Amerika er ikke
noget ideal-land, liksaa lite som noget andet land, og de
har vanskeligheter at stri med der borte, som vi hos os
kjender lite eller ingen ting til. Men intet andet land har
saa rik en røinsle i moderne demokratiske styrelsesformer;
her har Amerika paa næsten alle punkter gaat føre den øvrige
verden, og meget av vor framtid er tegnet op for os i den
amerikanske utviklingen. Selve forbundsforfatningen har ikke
været skiplet, siden den traadte i kraft 1789, og den blir den
dag idag tolket i saa konservativ en aand, at den holder paa
at bli en alvorlig hindring for samfundsframgangen. Det er
indenfor de enkelte statene forfatningen friest har kunnet lage
sig om; der er det vi maa søke de moderneste uttryk for
folkestyrets grundtanke. Og først og fremst er det de unge
statene i vesten som har kjendt sig minst tynget av fortiden.
Det er endda bare seks stater, allesammen veststater,
som i de siste tyve aarene har grundlovfæstet retten til folke
avstemning i alle lovsaker, derunder indbefattet bevilgnings
lover. Det er South Dakota (helt fra statens oprettelse i 1889),
Utah (fra statens oprettelse i 1895), Oregon (1899), Nevada
(1901), Montana (1905), og Oklahoma (fra statens oprettelse
1907). I alle disse statene har folket baade forslagsret (ini
tiativ) og forkastelsesret (referendum), saa nær som i Nevada,
som saa vidt jeg kan finde bare har referendum. I Dela
ware er der i 1905 besluttet indført en ordning med raad
givende (ikke bindende) folkeavstemninger, altsaa omtrent
som det blev praktisert i Norge 1905.
Men disse fakta gir ikke paa langt nær det rette billede
av hvilken overhaand bevægelsen for folkeavstemning i de
476
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
