Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove C. L. Vangensten: Edmondo de Amicis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ove C. L. Vangensten.
fra verdens larm, og verden kjender dem ikke og ser dem
ikke. Men de økonomiske forhold vil atter komme til at
føre dem tilbage paa den rette vei. De maa dog aabne
ørene for de tanker, der tænkes rundt omkring dem, og
enten de kjæmper for eller imod maa de komme til at
beskjæftige sig med de nye sociale idealer. Jeg har en fast
tro paa den uforfalskede (pura) litteratur. Men af to aar
sager vil den komme til at giennemgaa en renselsesproces.
Den første er: kulturen vil trænge endnu dybere ned, alle
rede før socialismens endelige seier, og læserne, som da vil
faa en større forstaaelse, blir ikke længer saa lette at til
fredsstille; den anden grund, som forresten er af samme art,
er den : at den sociale litteratur, den litteratur der er byg
get over en tanke, vil blive saa udbredt og blive saa seierrig,
at den anden enten maa bukke under, hvis den er svag,
eller styrke og ruste sig, hvis den er modstandsdygtig. Man
siger, at socialismen er kunstfiendtlig. Hvorfor skulde den
være det? Som udspring for inspiration mener jeg at socia
lismen har sin store værdi. Hvilken anden moderne bevæ
gelse afføder saa sterke rørelser som den frygtede klasse
kamp? Siden patriotismen og den patriotiske litteraturs tid
har vi ikke i Italien havt nogen levedygtig form for litteratur.
En saadan vil socialismen give os.» De Amicis har ret. I
Italien om nogetsteds er socialismen ikke kulturfiendsk. Det
ser man paa den «kulturkamp» som den socialistiske anti
klerikalisme der har reist. Umiddelbart efter sin omvendelse
gir De Amicis sig begeistret i kast med en stor socialistisk
roman // Primo Maggio (Den Iste mai). Vidtløftige forstudier
af socialistiske hovedverker og udarbeidelsen tager ham tre
aar, mens publikum, venner som modstandere, med spændt
forventning afventer offentliggjørelsen. I 1893 er den færdig;
men nu tilfredsstiller den ikke længer hans strenge litterære
samvittighed. Fra alle kanter, allermest fra sin ven og for
lægger Treves, opmuntres han til at lade sine skrupler fare;
men efter mange tvil beslutter han slet ikke at udgive den.
Saaledes kom han selv til at forløfte sig paa den opgave, vi
ovenfor har seet ham udvikle med saadan overbevisning.
Imidlertid var nu De Amicis selv langtfra nogen doktrinær
socialist, han fordret at faa gaa og gik sine egne veie, dem
som hans hjerte viste ham. Og det socialistiske parti ud-
506
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
