Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove C. L. Vangensten: Edmondo de Amicis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edmondo De Amicis.
stødte ham derfor ikke og glemte ikke at han med fynd
havde talt sagen fra længe før de moderne organisationer
havde seet lyset.
Til slutning vil jeg noget udførligere omtale hans «Lidioma
gentile», som paa mange maader staar hans øvrige produk
tion fjern, men som er et overmaade vigtigt dokument til
forstaaelse af den moderne italienske aandskultur.
Hos os er det vistnok endnu en almindelig mening at
Italien ved siden af Spanien er analfabeternes land par
excellence; men intet er mere misvisende. Rigtignok er landet
syd for Rom kulturelt saavelsom økonomisk og politisk en
dødvægt, som mange ønsker det øvrige Italien befriet for.
Men i Norditalien og i ganske særlig grad i Toskana kan
folkets uddannelse holde maal med hvilketsomhelst andet
land. Og det er et faktum, som det er vel værd at lægge
mærke til, at «il Meridionale» tiltrods er Italien det land,
hvor der næst efter Tyskland aar om andet trykkes mest per
hoved. Jeg har f. eks. seet en ung, almindelig velbegavet tje
nestepige, som netop var kommet ned fra skogbygden Valom
brosa, hvor hendes forældre var jevne smaabønder, og som
skrev sit sprog med en færdighed og sikkerhed som vi her
sjelden vilde træffe magen til hos en, der havde giennemgaaet
den bedste byfolkeskole.
Men saa er rigtignok alle folkets lag gjennemtrængt af
en tradition, der fører übrudt tilbage til det italienske litteratur
sprogs dannelse for over 600 aar siden. Og «klassikerne»
fra Dante til Manzoni er ikke her sunket ned til at
være materiale for flittige litteraturhistorikere eller til at kjede
den høiere skoles børn i udgaver «ad usum delfini»; men de
lever sit liv videre i folket. Dante, som dog er den fjerneste
og vanskeligst tilgjængelige af alle, er hver mands aandelige
eie, og den daglige tale er fuld af bevidste reminiscenser fra den
guddommelige komedie i den grad, at jeg f. eks. i en udpræget
smaaborgerlig familie utallige gange har hørt husfaderen bom
bardere sine børn og tjenestepigen med kraftige citater af Dante,
naar der var noget galt paa færde. Og disse paa sin side af
væbnede ham ofte, naar de saa det trak op til uveir, med
et: «Som Dante siger» osv.
Rigtignok er det italienske sprogomraade mere opstykket
i dialekter end næsten noget andet land (ved Boccaccio-
507
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
