Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Naar den ny vin blomstrer —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Krogvig.
besked om den moderne bibelkritik, av hvis utbredelse her
tillands Bjørnson som bekjendt har sine fortjenester, de driver
alle, eller er i et hvert fald istand til at drive «selvstændig
erhverv», de nærer den rette avsky for blodsudgydelse saa
velsom for forsyndelser mot det sjette bud, ja selv om
det bare er det lille felttog, Bjørnson for et par aar siden
foretok til bedste for barnas tænder, saa er det kommet den
arvikske familie tilgode. Alt skulde saaledes synes at ligge
godt til rette for opnaaelsen av den patentlyksalighet, som
enhver folkelig prædikant garanterer sine trofaste. Men den
kommer allikevel ikke, og mange av de fortræffelige lær
domme virker tvertimot splittende og opløsende, fordi der
paa Arviks gaard ikke er jordsmon dypt nok til, at de kan
fæste rot og vokse sammen i en organisk enhet.
Opløsningsprocessen kan tydeligst iagttages hos Arvik selv.
Bjørnson har altid vist en langt sikrere evne til indtræn
gende forstaaelse av mænds end av kvinders sjæleliv. Ogsaa
i hans nye verk er det den mandlige hovedperson, der
samler interessen.
«Jeg siger dig, det er længe siden jeg var gift. Som det
også er længe siden jeg var far. Ikke siden barna blev store»,
siger Arvik til presten Hall. Han gaar omkring som et ind
læg paa sin egen gaard, som en overflødig blandt alle disse
«selvstændige mennesker». Den ene jobber i øst, den anden
i vest, «og nu siden døtrene er blit voksne og alt dette frieri
begyndte, er her ikke mere levende fred. Hele huset gynger.
Alle døre staar åpne. Jeg vet ikke mere, hvem som gaar ut
og ind». Han er for sky og for vek til at kunne hævde sig
blandt al denne moderne vinskibelighet. Han viger unna,
gjem mer sig væk i sin megen spøkefulde snak eller «gaar for
sig selv og ler», som det et steds staar om ham. Dette er
jo ikke nogen videre virksom optræden. I grunden under
han dem ogsaa den fornøielse, de kan ha av at føre ham
bak lyset især da den samtidig skaffer ham selv et litet
martyrium til hans egen private forlystelse.
Man sammenligne ham med den gamle Dag paa Dag
lannet. Selv naar denne sitter i sin stue langt inde paa
fjeldet, er han den mægtigste og virksomste mand paa gaar
den, intet sker der, som ikke han er med i, under hans øine
utføres ethvert arbeide, og av ham skal det dømmes. Han
524
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
