Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: En av verdenshistoriens gaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En av verdenshistoriens gaader.
liggaaende i sin kamp for en kulturomvendelse. Den atter
og atter opdukkende puritanske idealisme, ofte saa altfor
streng og næsten umenneskelig i sin glødende harme over
tidens onder, har været som en feberbrand i blodet, stundom
saa sterk, at den ikke var lægende, men fortærende.
Hvis nutidskulturen er sund og i det væsentlige paa ret
spor, med sin kaprustning og handelskrig og alles kamp
mot alle om at vinde den størst mulige andel i jordens
goder, da er Leo Tolstoi og hans forgjængere, som Carlyle
og Ruskin i England, ikke andet end syke drømmere og
fantaster. Men mon det ikke snarere er saa, at disse mænd
i en sterkere grad end vi andre har følt nutidens sociale
onder som et livsødelæggende sygdomsstof, som de av al
sin magt søker at utbrænde?
Deres idealisme er som de hvite blodlegemers usynlige
felttog eller som de «antitoxindannende» kræfters virksomhet
i den menneskelige organisme. Deres flammende harme er,
likesom feberens glød, ikke en sygdom, men en stundom
altfor voldsom kamp imot sygdom. De er forkjæmpere i
kampen mot de store samfundssygdomme, ofte altfor liden
skabelige og næsten blinde av kampiver. Men allikevel
uendelig tiltrækkende for alle dem, som føler sig dypt util
fredse med den retning, hvori vi stævner. Det er haabet om
en ny tid, som drager os dit, hvor deres hjelmbusk vaier.
Tolstois fornyelse av urkristendommen indeholder nemlig
ikke blot en motbevægelse mot krigens og den europæiske
jorderobrings moral, men ogsaa mot den havesyke handel,
som er inderlig forbundet med de moderne folks, likesom
med oldtidsfolkenes, verdenserobring. «I skal ikke ha penger
i eders belte,» sa mesteren til sine discipler. Og han sendte
den rike yngling bedrøvet bort. Hans apostler ventet av den
ældste menighets medlemmer, at de frivillig skulde opgi sit
gods eller dele utbyttet broderlig med alle.
Nu, som dengang, er krigsmoralen uløselig sammen
knyttet med den byttelystne handels kampmoral, som vi i
stor stil har lært den at kjende av Boerkrigen og av general
Kuropatkins avsløring av foranledningen til den russisk
japanske krig. Det mest urovækkende, det mest radikale i
Tolstois kristendom, som i den oprindelige kristendom, er
vel dette, at den ikke alene vil ophæve krigen med alle dens
541
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
