Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: En av verdenshistoriens gaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
:
Chr, Collin.
at den hittil altid har ført med sig voksende sociale onder,
som alene har kunnet tilbaketrænges for en tid gjennem
voldsomme og sterkt ensidige religiøse motbevægelser, men
som i længden har medført en svækkelse av racens livskraft
og vedkommende kulturfolks avblomstring og avløsning av
nye folk, som rykket op fra en mere primitiv samfunds
type. Den militær-kommercielle ordning, med dens egoistiske
kamp-moral, synes med en naturnødvendighet før eller senere
at maatte forringe folkenes livskraft. Og det tør derfor være
mulig, at det er ut fra den hvite races dypeste og inderste
selvopholdelsens instinkt, at store aander kjæmper med for
tvilelsens kraft for at finde vei fremover til en høiere sam
funds-type.
En av disse vei-brytere, stundom famlende i ulænde eller
dristig opstigende ad en vei saa brat, at den er ufarbar, men
dog uendelig sympatiske ved sit mod og ved sin glødende
længsel mot et nyt land, en «ny jord», en av disse er
digteren og forkynderen Leo Tolstoi. Han hører til dem,
som er ifærd med at flytte menneskehetens teltstænger frem
over mot en ny leirplads.
Vor sympati og beundring for de store og steile idealister
maa dog ikke gjøre os blinde for det tragiske element i nu
tidens, som i fortidens, store puritanske reformationer, deres
ofte næsten umenneskelige haardhet i at dømme og for
dømme, og deres ofte altfor vidtdrevne, delvis kulturfiendtlige
askese.
Den fanatisk strenge dom, som Leo Tolstoi i flere av
sine skrifter fælder ikke alene over det meste av nutidens
digtning og billedkunst, men ogsaa over Shakespeare og
Beethoven, er skikket til at virke yderst irriterende paa
den almindelige kunstelsker, men ogsaa foruroligende og
forvirrende paa dem, som elsker Tolstois egen store: kunst.
Hvorledes er det muligt, at en saa stor og saa utvilsom
digter-natur, samtidig saa begavet ogsaa i musikalsk hen
seende, har kunnet forkjetre nogen av de største kunstnere,
som nogensinde har levet? Dette spørsmaal, dette problem
blir ikke mindre urovækkende og pinefuldt forvirrende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
