Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: En av verdenshistoriens gaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En av verdenshistoriens gaader.
om vi erindrer, at noget lignende eller nærsagt ganske det
samme hændte en av den græske oldtids allerstørste kunstner
begavelser, ogsaa han lik Tolstoi en samfunds-reformator og
i visse stykker en av menneskeslegtens banebrytende aander,
nemlig Platon. Platon, arvtageren av det gamle Hellas’s
samlede kulturskat, Platon, alle musers yndling og den av
guderne høiest benaadede av alle, gik i grunden endnu
meget videre end Tolstoi. Han forkastet ikke alene Græken
lands største digtere, Homer og de store tragikere; han for
kastet dem med selvovervindelse og smerte, ikke fra et rent
æstetisk, men fra et etisk og religiøst standpunkt; han for
dømte hele digtekunsten, med undtagelse av den religiøse
lyrik, han som dog fra sin ungdom som faa andre hadde
elsket Grækenlands store digtning og drukket dypt av dens
kilder, og som selv, i sine filosofiske dialoger, skapte en ny
og epokegjørende form av dramatisk digtning. Ogsaa over
for musikken var han mindst likesaa fanatisk streng som
Tolstoi, idet han fordømte al lidenskabelig musik og al ude
lukkende instrumental musik, altsaa netop den nye, epoke
gjørende musik-form, som paa hans tid sandsynligvis endnu
var i sin slyngelalder; i sin ideal-stat vilde han endog indføre
forbud mot fabrikationen av et «karaktersvækkende», til
bløtagtighet indbydende instrument som fløiten!
Disse to typiske og for alle tider forbløffende puritanske
angrep paa nogen av den gamle og den nyere tids ypperste
kunstverker fra to første rangs kunstneres side er efter mit
skjøn skikket til at danne et av udgangspunkterne for et for
søk paa at løse en av verdenshistoriens store gaader. Nemlig
spøfsmaalet om de store puritanske og asketiske reformato
rers egentlige rolle og plads i verdenshistorien. Platon og
Leo Tolstoi staar jo ikke alene med sit fiendtlige forhold til
hele den verdslige kunst. Kristendommen stillet sig især i
den første tid i et lignende kampforhold til den gamle kunst.
Protestantismen utjog for det meste middelalderens og renæs
sansens billedkunst fra kirkerne, og puritanismen i England
gjorde for en meget stor del den gamle blomstrende engelske
musik landflygtig, saa England fra den tid av, istedenfor at
være et av Europas førende lande i musikken, blev mere og
mere et næsten musikfattig land, eller ialfald tapte sin ledende
stilling. Og den samme puritanisme, som dog blev av en saa
545
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
