Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: Den svenske storstreik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den svenske storstreik.
saa mange punkter part i saken, maatte ha kunnet gripe ind
paa en ganske anden maate end gjort blev.
Da de første dage av streiken var over, begyndte gate
trafikken atter at vokse. Drosjeeiere, byvognmænd etc. fik
av myndighederne ordre til at kjøre med mindst én vogn
om de ikke vilde miste sin kjøreret; automobiler fik indtil
videre lov til at kjøre uten polititegn foråt ikke nogen skulde
være bange for at bli gjenkjendt som streikebryter om han
styret sin bil; den 9. august blev atter de første sporvogne
sat i gang med frivilligt mandskab, og et par dage senere
hadde alle linjer gjenoptat trafikken. Ogsaa dampbaats- og
færgetrafikken blev gjenoptat. «De korslagte armes politik»
hadde vist sig ikke at være effektiv.
Skulde kampen fortsættes gjaldt det at utvide streiken;
og jernbanernes funktionærer og typograferne blev gjenstand
for en voldsom bearbeidelse. Regjeringen og jernbanestyrelsen
hadde paa forhaand advaret mot denne streik og meddelt at
de streikende vilde bli avskediget, miste sin ret til pension
etc. Man gik nu endnu videre. Paa et massemøte i Liljans
skogen, besøkt av 35 000 mennesker, foreslog journalist Gu
stafsson paa storstreikekomitéens vegne en resolution, hvori
man opfordret typografer og jernbanens funktionærer til at
nedlægge arbeidet. Resolutionen blev vedtat under stor til
slutning; men journalist Gustafsson blev sat under tiltale for
«opfordring til forbrydersk handling under særdeles grave
rende omstændigheder» ; stadsfiskalen forlangte ham fængslet
og dømt til 4 aars strafarbeide. Denne vanvittige paastand
blev naturligvis ikke tat til følge; men for at ha opfordret
til en «forbrydelse», som alene kunde ha ført til forbryderens
avskedigelse fra sin stilling og tap av visse rettigheder, blev
manden dømt til 4 maaneders fængsel (jfr. s. 492). Man kan
forståa at jernbanefunktionærerne med saadanne utsigter for
øie betænkte sig vel paa at streike. Avstemningen blandt
dem gav ogsaa den 15. august det resultat at statsbanernes
saavelsom privatbanernes mandskab ikke nedla arbeidet.
Efter pressens opgaver skulde ca. 4000 mand ha stemt for,
ca. 16000 mand imot streik. Denne beslutning fik delvis
karakter av en desavouering av storstreiken, da privatjern
banernes mænd ifølge sine kontrakter hadde ret til at delta i
en generalstreik.
563
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
