Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: Den svenske storstreik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. J. Hambro: Den svenske storstreik.
Endnu fik arbeiderledelsens politik et føleligt støt ved
den helt mislykkede landarbeiderstreik. For paa den aller
føleligste maate at lamme landels hovednæring hadde man
besluttet at proklamere landarbeiderstreik til 16. august, da
indhøstningen for alvor skulde begynde. Selve tanken om
en indhøstningsstreik vakte paa de fleste hold en sterk harme
og stod for mængden av landets indbyggere ikke som de
korslagte armes politik, men som vold mot selve den liv
givende jord. Landarbeiderstreiken blev ogsaa fra første færd
av forfeilet. Av Sveriges beregnede 800000 jordarbeidere stod
bare 7000 i landarbeiderforbundet, og av disse 7000 streiket
bare 1000.
Endnu et føleligt støt fik arbeiderledelsen da Svenska
arbetareförbundet besluttet at gjenopta arbeidet fra 23. august.
Streikens utvikling til den lid blev karakteriseret i faa ord:
Storstreiken var reduceret til en stor streik. Den 9. august
regnet man ca. 300000 streikende. Den 18. viser den offi
cielle statistik 278837 streikere (deri iberegnet ca. 1000 land
arbeidere og ca. 6000 typografer), den 26. 255668 og den 2.
september 239853. Nedgangen var altsaa ret stor; men ar
beiderne hadde dog magtet at føre sin kamp længere end
man hadde tænkt. At kampen ikke kunde føre til seier var
lederne dog paa det rene med før hin tid. Og de skridt som
blev tat netop under denne følelse er eiendommeiige vidnes
byrd om en naiv romantik, som ligger paa bunden av den
svenske folkekarakter, likesom den senere utvandring har
lagt noget av skjæbnelragediens storhed over streiken og paa
en eiendommelig maate har gjenkaldt i erindringen Selma
Lagerlöfs «Jerusalem». Landssekretariatet sendte et av
sine medlemmer, Tholin, til Amerika for at samle penge
til de streikende. En av sine tillidsmænd Lindley sendte
det til England, og Brauting drog selv til Tyskland.
Streikebidrag indløp vistnok fra hele jorden, i størst utstræk
ning, alt ialt ca. 400000 kroner fra Norge, hvor arbeiderbe
vægelsen er yngst og idealerne grønnest, forholdsvis mindre
fra de ældre lande, dog ogsaa fra Danmark og Tyskland
6-sifrede tal; men fra Amerika og England saare litet.
564
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
