- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tyvende aargang. 1909 /
571

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Af kirkepolitikens historie. Ole Irgens

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

«N 1. k.» 17/i2 77.
Af kirkepolitikens historie.
gaa efter, naar de skulde bedømme, om en mand havde lov
til at bli i kirken?
Det var naturligt, og det var nødvendigt, at ogsaa «reform
vennerne» stillede sig afvisende mod den aandsretning, der
netop ved denne tid brød igjennem ogsaa i Norden, repræ
senteret først og fremst af Georg Brandes, hos os af «Nyt
tidsskrift». Men det fremgaar af den maade, hvorpaa for
svaret for kristendommen førtes, at der intet tænktes opgivet
af de ortodokse dogmer. Det var saaledes aldeles uretfær
digt, naar «Luthersk ugeskrift» insinuerede, at der var slegt
skab eller i det mindste en farlig partiel overensstemmelse
mellem mændene i «Nyt tidsskrift» og dem i «Ny luthersk
kirketidende», og beskyldningen blev da ogsaa kraftig og fyl
delstgjørende afvist af de sidste. 1 Lederne undgik vistnok
helst at berøre de mere pinlige emner, men de bidrag, «Ny
luthersk kirketidende» uden reservation optog fra bygderne,
viste tydelig, hvad man kunde vente, hvis kirken skulde
opnaa ret til at holde renselsesfest i synagogen. Karakteri
stisk er en korrespondance fra Lister- og Mandalskanten.
«Paa Mandals kirkes prædikestol har rationalismen i sin
flaueste og mest trøstesløse form lydt lige til 1842. Og vi
skulde betvile, at denne paa noget andet sted i landet endnu
fremtræder med en saadan om slutningen af det 18de aar
hundrede mindende selvtilfredshed som paa denne kant. Som
exempel tør det tjene, at to indsendere i «Lister og Mandals
amtstidende», der begge aabenbart var gamle folk, og som
begge gav bestemt indtryk af, at de i god tro mente at for
svare kristelige anskuelser, fandt Landstads salmebog for
kastelig, fordi den lærte om en personlig djævel. De stod i
den formening, at skriftens lære om «djævelen» for mere end
50 aar siden var bevist at være symbolsk.»
Den «flaue» og «trøstesløse» kristendom, der ikke lærte
«en personlig djævel», havde paa dette tidspunkt i den grad
udspillet sin rolle, at der neppe havde været noget blivende
sted i menigheden for den, der var forfalden til en saa «vul
gær rationalisme». De erfarne kirkehyrder, som Riddervold
og Essendrop, der kjendte de ekklesiastiske traditioner og
vidste, at moder og seder veksler i «det gamle hus», hand
lede klogt, naar de i stilhed søgte at hindre, at en tilfældig
571

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:40:19 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1909/0579.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free