Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Af kirkepolitikens historie. Ole Irgens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Hjalmar Christensen.
sag deri, at den «frie tankes talsmænd» var vant til selv at
være de angribende. «Retten til at angribe tilkommer dem
alene, men kirkens venner have kun at tie og taale. Ethvert
svar paa tiltale er kun en aabenbarelse af uvidenhed, intole
rance og had til frihed og fremskridt. Tanken skal m. a. o.
kun være «fri» for vantroens, ikke for troens forsvarere.».
Irgens vil imidlertid selv ha lov til at gaa offensivt tilverks.
Hans standpunkt er greit. Det er ikke nyt, men det er det
eneste, der med nogen udsigt til held kan forsvares fra
den side:
«Troen er jøderne en forargelse og grækerne en daarlig
hed.» «Med disse ord have vi kortelig angivet vantroens aar
sager ikke blot i Pauli dage, men ogsaa i vor tid, fordi vi
alle i vort indre bære noget af grækeren og noget af jøden,
m. a. o. fordi vi alle reise os baade mod det tankekors, som
kristendommen lægger paa os, og den dom, som den fælder
over vor synd og naturlige egenretfærdighed. Hvad det
derfor gjælder om for den enkelte, er ikke alene at erkjende
sin egen tankes afmagt og begrændsning, men ogsaa at be
kjæmpe sit hjertes naturlige vanart og hovmod med den af
samme følgende uvillie til at underkaste sig troens fordringer.
Tankekorset bliver ikke mere fjernet for den troende end den
vantro; men den ene tager det taalmodig op, fordi hans sam
vittighed tvinger ham dertil, medens den anden kaster det
bort i forargelse. Derfor er troens antagelse i virkeligheden
en villiesag, og derfor er ogsaa det enkelte menneske ansvar
ligt for sin forkastelse af troens sandhedsindhold, m. a. o.:
forkastelsens dybeste grund er ikke korset for vor tanke, men
dommen over vort liv, thi «denne er dommen, at lyset er
kommet til verden, og menneskene elskede mørket mere end
lyset, fordi deres gjerninger vare onde». (S. Joh. ev. kap. 3,19).»
«At vantroens forkastelse af den kristelige tro ikke, saaledes
som der paastaaes, dybest ligger begrundet i forstandens
indsigelser mod det overnaturlige, mod underet i troeslæren,
viser sig til overflod deraf, at mange vantroe, læge som
lærde, er meget tilbøielige til overtro, ligesom de fleste af
dem maa erkjende, at videnskaben ikke engang tilnærmelses
vis har kunnet løse et eneste af de store problemer, som til
alle tider stærkest have bevæget menneskehjertet og menneske
aanden, f. ex. problemet om tilværelsens ophav og maal, om
576
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
