Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Af kirkepolitikens historie. Ole Irgens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af kirkepolitikens historie.
forholdet mellem aaud og natur, mellem den frie villie og
nødvendigheden, om udødelighed og dom osv.; ja, hvad mere
er, det indrømmes af mange, at videnskabens egne resultater
med logisk nødvendighed føre til, at erkjendelsen af tilværel
sens sidste grunde er en umulighed for mennesket af den
grund, at en følgerigtig tænkning netop fremtvinger antagelsen
af det, som for den sandselige erfaring fremstiller sig som
det umulige og ufornuftige.» «Men det, som videnskaben
ikke kan gribe, fordi det ligger udenfor den sandselige er
faring og de systemer, som kunne bygges paa denne, det
griber og fastholder den tro, som skabes af Guds aand i det
hjerte, der ikke i intellektuelt hovmod, i forfængelig selvisk
hed eller sandselig forgudelse af materien modstaar sand
hedens lys. Men naar mennesket saaledes maa erkjende
sin fuldstændige udygtighed til at løse tilværelsens største og
vigtigste gaader og dermed tillige ogsaa maa indrømme sin
uformuenhed til fuldstændig at kunne forklare og begribe
selv livets almindelige fænomener, da bliver jo den hele til
værelse i virkeligheden et eneste stort under, da have vi jo,
som Carlyle saa træffende hentyder til, underet om os, hvor
vi staa og gaa, og da har jo den moderne vantro, hvad enten
den ligefrem benægter Guds tilværelse eller stiller sig i et
ligegyldigt forhold til spørgsmaalet om denne, intet at be
klage sig over, naar de kristne i overensstemmelse med den
hellige skrift lære, at atheisterne er uden undskyldning, fordi
«det, som man kan vide om Gud, er aabenbaret dem; thi
Gud har aabenbaret dem det, da hans usynlige væsen, hans
evige kraft og guddommelighed beskues fra verdens ska
belse af, da de forstaaes af gjerningerne.» (Romerbrevet
1, 19, 20).»
Der er en bestikkende logisk fasthed i ræsonnementet,
og dog er det kun følgende syllogisme, der er omskrevet med
megen kunst: «I vantro indrømmer, at I som mennesker
ikke kan løse problemet om tilværelsens ophav og maal. Vi
kristne fastholder, at dette ad en for Eder ukjendt vei er os
aabenbaret. Altsaa ved vi det, som I ikke ved. Altsaa har
vi i dette spørgsmaal evig ret ligeoverfor Eder.»
Ole Irgens virker mere som jurist end som teolog. Kiler
rettere: han tilhører den teologiske race, der fortrinsvis inter
esserer sig for den kirkelige bygge- og befæstningskunst. Han
577
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
