Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. Schirmer: Ibsens nationale betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Th. Schirmcr.
undgaat den død- og livskamp som nu paagaar mellem den
og bønderne. Men danomanerne holdt paa sin europæisme
saa ren som mulig og øvet dermed et fremmedartet
overklassetryk paa de nationale instinkter og
kræfter. Svaret blev et norsk-norsk mottryk.
Nu skulde man mene at dette mottryk skulde bli et
Wergelandsk. For en del er det ogsaa slik, men det blev
bare en forsvindende del. Selve massen reagerte paa den
gamle maate — den Ibsenske ved at slutte sig ind i sig
selv. . Dette endda helt übevisst. Politisk som socialt var jo
bønderne paa det rene med sin stilling overfor embedsklassen,.
men ikke det mindste kulturelt og aandelig. Selv Jaabæk
mente det var bra vi hadde faat danskesproget ind i landet.
Først paa Ibsens egen tid er det folkesjælen kommer tittende
frem i enkelte, for under Sverdrups senere aar at træde frem
som en bevissthet om sin egen eiendommelighet. Fra Sver
drups tid kan vi derfor si at man nok taler om det natio
nale, men det nationale taler ikke selv.
Første halvdel av det 19de aarhundrede lever altsaa folket
et helt übevisst sjæleliv. Oplysningen sætter fart i det. Men
betegnende gaar det ikke i en Wergelandsk skapende retning,,
men indover i form av en religiøs vækkelse. Haugianismen
breder sig. Vi kløves i sekter, og kløvningen og vækkelsen
har vedvaret indtil dags dato slik, at en revoltering av stats
kirken er blit en nødvendighet. Dette religiøse liv vort folk
her har ført, er ikke av det mindst vigtige i vor bevissthets
vaaknen og vekst. Det spiller paa det sjælelige omraade om
trent den samme rolle som forma ndskapsloven paa det poli
tisk-sociale.
At denne utvikling foregik überørt skulde synes umulig;
men at intelligensen ikke har influert stort paa vore bønders
væsen og aand kommer tilsyne, nu folkemassen begynder at
vaakne og se sig om. Netop nu kulturtanker, som vender
odden mot intelligensen, blir tat op av bønderne. Og i 80-
aarene vokser da ogsaa maaltanken til at bli en maalbevægelse.
Vi maa derfor ikke se maalbevægelsen som en Wergelandsk
kulturbevægelse. Selv om den drivende grundtanke er liv i
egen aand og idé. Tvertimot maa den sees som en selv
hævdelse av det folkelige mot noget fremmed. Især naar
dette fremmede blir betragtet som repræsentant for dansken.
592
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
