Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. Schirmer: Ibsens nationale betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsens nationale betydning.
Bak maalbevægelsen er der et bittert nag, de fleste maalmænd
übevisst, reist av spøkelset dansketiden. Kort sagt: m a ak
debatten er i realiteten intet andet end den
praktiske fortsættelse av den kamp Nieolai
Wergeland reiste i sin bok om Danmarks for
brydelser mot Norge. Den er en national hevrt
karap mot det danske overklassevæsen som
endda raa r.
Stillingen i det 19de aarhundrede blir da den, at embeds
partiet, statskirken og riksmaalsdannelsen som noget fremmed
avler bondepolitik, sektvæsen og maalbevægelse som mottryk.
Vi ser da at alle de kræfter og elementer som skulde arbeidet
og vokset sig sammen om det fælles nationale, de samler sig
om særopgaver, og en forvirret partistrid er følgen. En for
virring som bedst viser sig nu, da den samlende fiende, svensken,
er ute av sagaen. Tænker vi saa paa det Wergeiandske stor
syn, saa staar ikke denne tilstand i overensstemmelse med
det. Tvertom. Og fæster vi os ved at det er det stillere,
men fanatiske, det langsomme, men übønhørlige, det paa
dypet nationalt konservative og mest religiøse Vestland som
har ledelsen i maalbevægelsen, folkereisningens sidste trin,
da vil man lettere se i maalbevægelsen hvad den er hittil
ikke en produktiv, skapende nydannelse, men
en anledning og en vei ind til en bevisst se Iv
fordypelse i sig selv som væsen og aand. Kort
sagt en ren Ibsensk bevægelse indover.
Man vil nn peke paa mænd som Aasen, Vinje, Garborg,
Mortensson til sidste debut og spørre: Er det ikke utfoldelse
og produktion? Det blir svart med et kontraspørsmaal: Av
hvad slag er denne maallileratur? Dvn viser et livlig tanke
skifte, et saa modent, at det er paa selvfordypelsens revolte
rende trin, paa grænsen av den Ibsenske erkjendelse; men
ikke over, paa selvtænkningens skapende
omraad e, h vor man sta a r med den no rs k e bo r
gerkrans og skuer frit ut i verden.
Ta Garborg! Har han nogensinde været nordmanden i
sin frihet, været sig selv i frihet, løftet sine tanker, saa de
fløi av sig seiv eller stod uten refleksionens støtter? Garborg
var engang nte i det europæiske, i 80-aarene; men han kom
halvdød hjem igjen. Han holdt paa at drukne der, hvor
593
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
