Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Folkestyre — samstyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Erik Givskov.
som i over 20 aar har røgtet en ministers gjerning. De er
folkets tjenere, og gaar en avstemning dem imot, saa tager
de røflen og retter sig derefter. Men de gaar ikke af af den
grund ; de affatter blot et andet lovforslag, der er mere i over
ensstemmelse med folkets ønsker.
Men er saa schweizerfolket lykkeligere af den grund?
Ja, man føler maaske en vis tilfredsstillelse ved med nogen
ret at kunne kalde sig «ein freier Schweizer» ; men derfor
er det ingenlunde altid, at man har nok at spise. Thi referen
dum har absolut ikke formaaet at høine de sociale forhold,
og dette skulde dog være formaalet for al politik. Tverimot
er der faa lande, hvor arbeidslønnen paa landet er saa ussel
og prisen paa næringsmidler saa høi. Med undtagelse af i
Flandern er der neppe noget sted i Vesteuropa, hvor befolk
ningen i saa høi grad er henvist til at leve af poteter som
her. Selv i de fattigste egne i Tyskland i Schwartzwald og
Sachsen faar almuen dog ofte noget kjød om ikke andet saa
en bid røget flesk. Men her i Ticino som i St. Gallen, i Basel
land som i Rhonedalen her er det praktisk talt poteter
til morgen, middag og aften. Faa steder arbeides der flittigere;
bonden arbeider paa sin stump jord og ofte 16—18 timer ved
sin væv, sin brodermaskine, sin dreierbænk for at tjene 2
frank pr. dag.
Grunden er den, at heller ikke referendum evner at kalde
paa de bedste og dygtigste i folket. Det er bestandig over
klasserne, der trækker afsted med bamsen og lader den danse
efter forgodtbefindende. I Schweiz er det bønderne, som har
magten. Gud hjælpe dem de stakler for magt de har! Det er
nogle faa storbønder, uddannede gjennem generationer af
politisk liv, der har magten, og de kan benytte den saa meget
mere frit, som den menige bonde aldeles savner evne til at
bedømme aarsag og virkning af de lovforslag, som deres
ledere affatter og forelægger dem til referendum.
Har end referendum saaledes været ude af stand til at
sikre folkets lykke, saa har det dog kunnet ophæve al den
gnidningsmodstand, der faar den parlamentariske maskine til
at gaa saa omtrent istaa. Og hvis der sammen med referen
dum blev indført en grundværdibeskatning, vilde det vistnok
kunne virke i det hele høist tilfredsstillende. Thi det er jo
netop den værste ulempe ved referendum, at den menige
612
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
