Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Folkestyre — samstyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 Samtiden. 1909.
Folkestyre samstyre.
vælger er ganske ude af stand til at overskue alle de kom
plicerede forhold, han blir sat til at stemme over. Det
økonomiske og sociale liv i et moderne samfund er af den
mest brogede mangeartethed. Og mangeartetheden vokser med
statens udstrækning og dens borgeres rigdom. Sjøfart, handel,
industri, landbrug kræver og faar bestandig lovgivernes op
merksomhed. Og bag det økonomiske spørsmaal ligger der
endnu større sociale. Svælget mellem fattig og rig uddybes
fra dag til dag, og klassekampen tiltager i bitterhed. I et saa
dant samfund har den, der skal leve af sine hænders arbeide,
hverken tid eller velvære nok til at sætte sig ind i og dømme
om de spørsmaal, der forelægges ham til referendum. Han
maa følge sine førere, og bjørnetrækkeren har ikke mindre,
men mere herredømme over bamsen, fordi han kan forevise
den uden lænke.
Naar derimod grundværdibeskatningen havde skabt vel
være i hytterne, vilde folket faa tid til at underkaste samfunds
anliggenderne en ganske anderledes grundig undersøgelse.
Og denne vilde tilmed blive overordentlig meget lettere end
nu, fordi alle samfundsforhold vilde blive saa overordentlig
forenklede. Forfatteren heraf har gjentagne gange paavist dette
i «Samtiden» og skal derfor blot kortelig berøre, hvorledes
man i et samfund, hvor grundværdierne inddrages til statens
udgifter, ikke længere vilde kjende toldvæsen og knapt nok
hærvæsen og retsforfølgning. Lovgivningen vilde blive langt
mindre rigt flydende. Love om arbeiderbeskyttelse/ om skole
tvang, om alderdoms- og ulykkesforsikring osv. vilde vise sig
aldeles ufornødne. Kineserne har allerede for aartusender
siden gjort den erfaring, og de har nedlagt den i det ordsprog,
at «samfundet selv er den bedste minister!»
I et saadant samfund vilde der kun blive brug for faa
og enkle love, og de vilde hovedsagelig vokse ud af folket
selv som retss’edvaner. Thi den langt overvejende del af vore
love er fremkomne for at raade bod paa den fundamentale
uret, der blev begaaet ved at negte arbeideren adgang til jor
den d. v. s. til at erhverve sit brød ved frit arbeide for sig
selv. Hæv denne uret, og vort arbeidende samfund vil hurtig
kunne undvære alle de plastre, hvormed man har søgt at
dække uretten.
Saa vilde referendum kunne bruges uden synderlig fare,
613
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
