Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Folkestyre — samstyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkestyre samstyre.
lange aars forløb, og gjennem alle disse aar kan de, som
arbeider for sagen, hverken vente løn eller indflydelse som
tak for sit arbeide. Det er derfor kun faa, som er uegennyttige
nok til at vie sit liv til gjennemførelse af store reformtanker,
og disses gjennemførelse forhales derfor som regel saa længe,
at naar seieren endelig vindes, er udviklingen løbet fra refor
men, og det er i virkeligheden ganske andre reformer, der
nu udkræves. Alt dette kan imidlertid lettelig ændres til
ligemed alle de andre mangler, som klæber ved parlamenta
rismen.
Tanken er den simple at opgive afstemning i særlige
valgkredse, men lade enhver vælger landet over faa lov til
at stemme paa den mand i landet, som synes ham bedst at
repræsentere hans anskuelser. Det kan da hænde, at en
repræsentant faar 100000 stemmer og en anden kun 1 000>
og hver repræsentant maa følgelig paa tinge være berettiget
til at stemme med vegten af de stemmer, der staar bag ham,
ligesom der udbetales ham diæt i nøiagtigt forhold til det
antal stemmer, han har faaet.
Fordelene ved dette system er mange og iøinefaldende.
Det er ikke længere partierne, men den frit stemmende væl
ger, som afgjør, hvem der skal møde for ham paa tinge, og
der vil ikke længere som nu blive store dele af befolkningen,
der er urepræsenterede, fordi deres kandidat ikke er blevet
valgt. Enhver vælger er repræsenteret, og repræsentanterne,
der faar stemmer fra alle dele af landet, vil ikke længere
være nødt til at arbeide for smaa afsides bygdeinteresser,
men for det heles vel.
Dette er de saa [meget mere opfordrede til, som det er
herpaa, at deres indtægter og indilydelse beror. Vælgerne
vil kun stemme paa en repræsentant, som har gjort sin pligt
og gjort det godt. Jo bedre arbeide en mand gjør, jo llére
stemmer vil han faa, og jo større indflydelse og indtægter vil
han have. Men ingen repræsentant ved, hvem det er som
stemmer paa ham eller hvorfor. Han har ingen som helst
opfordring til at søge at fiske stemmer ved forholdsregler,
som er imod hans overbevisning. Tvertimod, det er kun ved
strengt at følge denne sin overbevisning, at han kan haabe
at forøge sit stemmetal. Thi vælgerne har stemt paa ham,
fordi de er tilfredse med de handlinger, som denne over-
615
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
