Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Folkestyre — samstyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
bevisning har dikteret ham, og han har slet ingen anden
rettesnor overfor sine vælgere end netop vedblivende at
følge den.
Men naar hver vælger saaledes er direkte repræsenteret,
og naar hans stemme ved hver afstemning tæller med i af
gjørelsen, er det da ikke netop et idealt referendum? De
væsentligste indvendinger mod dette er jo netop, at en almues
mand er ude af stand til at dømme om indviklede lovforslag
lige saa godt som folkerepræsentanterne; at det er næsten
umuligt at affatte de spørsmaal, som skal refereres, saaledes
at et bestemt svar kan gives, samt at det altid vil blive mænd
af overklasserne, der vil lede folket til egen fordel, selv om
referendum og initiativ indførtes; thi kun disse mænd har tid
og raad til at vie sig til arbeidet.
Alle disse indvendinger falder bort overfor det her fore
slaaede samstyre. Det er repræsentanterne, som beskjæftiger
sig med affattelsen af lovene, og dertil er de utvilsomt bedre
kvalificerede end det menige folk. Men det er folket selv,
som stemme for stemme staar bag ved sine repræsentanter,
og disse har al mulig grund til kun at handle saaledes, som
de kan forsvare, og som deres vælgere ønsker; thi ellers vil
disse næste aar fratage dem sin stemme. Vil man ind
vende, at i løbet af aaret kan repræsentanten meget godt
handle mod vælgernes ønske, da maa det indrømmes, at det
kan han naturligvis, hvis hans overbevisning tilsiger ham det.
Men hvis det fastsattes, at alle vigtigere love skulde vedtages
to aar i træk, vilde vælgerne have leilighed nok til at gjen
oprette dette.
Og hvilken ganske anden type af repræsentanter vilde vi
ikke faa? Uden at være bundne af smaalige hensyn til partiet
eller til sær-eller lokalinteresser, og økonomisk velstillede just
i forhold til kvaliteten af sit arbeide paa tinge vilde de
have enhver tænkelig spore til at arbeide saa dygtig og hæ
derlig for sit lands velfærd, som det overhovedet var
muligt. Under et saadant system vilde der være plads til
enhver aandens stormand i tinget, og de vilde alle føle det
som et hædershverv at sidde der. Thi systemet indeholder
ogsaa et forslag til en afstemningsmaade, der vilde gjøre
partityranniet overflødigt, og saaledes give fuldt frit felt til
enhver uafhængig hæderlig overbevisning.
616
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
