Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Blessing Dahle: Den fri religion — og kristendommens moral
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hertil er tre ting at bemerke:
Den fri religion og kristendommens moral.
stede og en religiøs sindets løftethet, kan der findes en til
bedelse i aand og sandhet av den levende Gud. Kun det er
værdig og ret.
Men den personlige Gud den levende, bevisste, vil
lende personlighet hvordan kan man komme bort fra ham,
hvis man overhovedet vil forlate materialismen og lægge til—
værelsesgaatens hængsler over i det hinsidige? Hvordan vil
man forklare vort eget bevissthetsliv, vor etiske vilje, vort
eget personlighetsliv i hele dets dybde? Har viljeløse love
avfødt dette villende (atter materialisme?) eller er vi menne
sker det høieste og dypeste? Isaafald hvor var den
menneskelige fornuft, dengang vor klode først blev slynget
ut i rummet? Man kunde fristes til at citere Jobs bok,
hint dypsindige og storslagne digterverk, i vor maskinists
ske tid.
Ikke saa at jeg mener mig at sitte her nu med verdens
gaatens løsning fiks færdig i min lomme. Der kan sies langt
klarere og bedre ting om denne sak end disse fattige be
merkninger. Men det bør ikke lægges skjul paa, hvordan vi
kristne bak alle hvorfra, hvorfor og hvortil skimter, mere
intuitivt end reflekteret, en stor og klar vilje, en personlig
intelligens, ja en fuldkommen etisk suverænitet, der skjønt i
sig selv koncentreret opfylder alt værende, likesom en uendelig
sol, der med sine straaler opfylder det uendelige rum. En
personlig Gud, for hvem intet er for stort og intet for litet,
som kan sætte solsystemet igang og høre ravnungers rop.
Med en saadan Gud for øie forekommer det mig mal
placeret at tale om et vilkaarlig forsyn. Hvorfor vilkaarlig
het? Hvorfor ikke frihet? Vi kristne tiltror Gud hans fulde
frihet. Vi er ikke ræd for, han skal misbruke den. Eller
ikke ha bruk for den for naturlovenes skyld. Den «fri
religion» derimot binder Gud, forekommer det mig, søker at
lægge naturlovenes tvangstrøie om hans skuldre.
Nu kunde man møte mig med det motspørsmaal: Hvad
bruk skulde Gud ha av at sætte naturlove ind i tilværelsen,
hvis- han ikke selv vilde la dem virke uforstyrret? Og skulde
han for et litet menneskevæsens skyld, som had til ham,
ville gripe forstyrremie ind i sit eget verk?
637
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
