Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Paasche: Ibsen og nationalromantiken. Ibsens efterlatte skrifter - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsen og nationalromantiken.
det tyske aandsliv i hele sin masse fik indflydelse paa Ibsens
livsanskuelse og førte til sterke brytninger i hans voksende
idéverden. Det var under arbeidet med «Kejser og Galilæer».
Ibsen fortæller selv, at dette «verdens-drama», som han en
gang har kaldt det, er det første av hans verker, som er blit
til under indflydelse av det tyske aandsliv. Han tilføier, at
«den store Tid i Tyskland, Krigsaaret og den paafølgende
Udvikling havde for mig paa mange Punkter en For
vandlingens Magt». Han fortæller, at hans livsanskuelse, som
indtil da hadde vedblit at være «national-skandinavisk», ut
videt sig til at bli en «Stamme-Anskuelse».
Under vegten av det tysk-romantiske livssyns tyngde
hændte det nu, at Ibsen i forarbeiderne til «Kejser og Gali
læer» kom til at træde den oprindelige romantik nærmere
end noget andet sted i sin digtning paa samme tid som han
kastet sin «national-skandinaviske» livsanskuelse. Intet viser
tydeligere end denne parallelisme i utviklingen, hvor løs for
bindelsen er mellem det nationale og det virkelig romantiske
i Ibsens nationalromantiske dramaer, og hvor let det roman
tiske kunde overleve de nationale billeder og synsmaater,
ja, befriet tor dem, tilta i intensitet og bli farlig for den
strenge dramatiks fordringer. Det faar være nok til belysning
av dette forhold at citere Ibsens utkast til et forspil for «Kejser
og Galilæer» (1870):
«Skuepladsen er det svælgende dybs befæstning. Til
højre lys og straaler, til venstre mørket.» Her er der endnu
intet «tredje rige». Her er bare to riker, et aandsrike i idel
lys, et verdensrike i idel mørke. I et ændret utkast til for
spillet læser vi: «Stjernenat. De dødes aander svæver opad;
mørkets dæmoner holder dem ved traade; de synker matte
—.» Atter bare to riker, lysets og mørkets, aandens og
materiens. Og en egte romantisk irrealitet i skildringen,
idealitet i tankegangen.
Nu kan vi forståa, hvad Ibsen sigter til, naar han taler
om krigsaaret og dets forvandlende magt. Det faldt ham
vanskelig at arbeide under de revolutionerende kampe, som
førte til det franske verdensrikes fald og til det tyskes væl
dige fremvekst, med rov i nord og syd. Men hver dag raaa
ha trængt dette spørsmaal ind paa ham: Hvad har virkelig
bestand under denne stadig skiftende ydre form? Og han
655
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
