Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Nye bøker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nye bøker.
1 dette utbrud, bak hvilket der ligger et stemningspres saa
sterkt, at det forenkler synet av landskapet til to mot hin
anden staaende farvetoner, sprænges selve sprogets regler, vi
hører den hikstende pust hos den, som taler, det møisom
melig arbeidende i hans stemme, det halvkvalte hulk i røsten.
For tiden er der i vor literatur bare en kunstnerisk evne,
der er i slegt med den, som har formet dette optrin. Det er
Hans E. Kincks. Men hans slegtskap med sagaen og hans
grundige kjendskap til den har aldrig lokket ham ind i nogen
gold stilefterligning.
Det ovenfor anførte indeholder selvfølgelig ingen almin
delig underkjendelse av den historiske digtnings berettigelse.
Men den stil, der skal bære en slik, maa utformes efter andre
principer end de, Sigrid Undset har lagt til grund for «For
tællingen om Viga-Ljot og Vigdis». Veien er den Verner von
Heidenstam er gaat i sine skildringer av svensk fortidsliv, og
hans kunst er igjen i nær slegt med Gerhard Munthes. Begge
har de formet sit kunstneriske uttrykssæt ut fra den an
skuelse, at stil er en omsætning av virkeligheten i rythmiske
værdier, og at denne omsætning maa foregaa efter love, der
sættes av kunstnerens tidsbundethet og personlige egenart.
Vor oldtids mennesker har selv skapt det kunstneriske uttryk
for sit liv. Jo primitivere et folks kultur er, desto mere ens
artet er dets stil, desto mindre raaderum levnes der indivi
derne, og den primitive kunst gir saaledes det klareste og
tydeligste billede av grunddragene i folkesjælen. Heri ligger
disse arbeiders levende og umistelige værdi for efterslegten,
men at forsøke paa at skrive dem om igjen er et likesaa
gagnløst som ugjørlig arbeide. Hvad vi skal gjøre er at gi
form til vor opfatning av fortidens liv, at lete det frem i
fortiden, der har værd for os.
Sigrid Undsets historiske roman er da ikke blit nogen
kunstnerisk seier, men «Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis»
rummer allikevel saa mange og saa übestridelige vidnesbyrd
om sin forfatters unge og frodige talent, at den fortjener at
bli møtt med al mulig opmerksomhet. Selve handlingen er
lagt udmerket tilrette, og eftersom fortællingen skrider frem,
og dens mennesker faar magt over forfatteren, trænges den
arkaiserende form mere og mere tilbake. Der findes i boken
avsnit, hvor hvert ord er hendes eget, hvor hun fortæller paa
665
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
