Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Literatur og nationalitet - 7 - 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Literatur og nationalitet.
för den som talar annorlunda, en hel flora af nyansrik, idio
matisk skönhet, som endast lefver i sin egen bygds jorddoft.»
Denne sproglige opløsningsproces, som altsaa kan iagttas
indenfor de forskjellige germanske literaturer, har paa vört
«riksmaal» øvet en indflydelse, der er langt mere omfattende
°g dyptgaaende end noget andet sted, og særlig i de aller -
sisste aar er den skredet frem med overvældende hurtighet.
Den nye retskrivning fik i denne henseende avgjørende be
tydning, - - dens indførelse blev saa at si signalet til opbrudd
fra den fælles arbeidsplads. Fra nu av gaar hver enkelt for
fatter sin egen vei fuldstændig übesværet av nogen sla’gs for
pligtelser overfor «høinorsken», ja vi er igrunden allerede
kommet saa langt, at vi ikke længer kan tale om noget riks
sprog i den forstand dansker, svensker og tyskere for ikke
at tale om franskmænd og engelskmænd kan gjøre det. Vi
vil neppe nogengang i fremtiden bli vidne til utformningen
av en fuldendt, klassisk «riksmaals»-prosa som Nils Kjærs,
der forøvrig utvilsomt betegner høidepunktet av den utvik
ling, det dansk-norske skriftsprog har naadd paa norsk grund.
Største delen av den unge «riksmaals»-literatur skrives ikke
længer paa dansk-norsk, men paa et norsk med et mere eller
mindre fremtrædende dansk islæt. De kunstneriske krav til
sproglig intimitet har hos forfattere som Hans E. Kinck
°g Tryggve Andersen sprængt dansk-norsken, og det er
derfor en fuldstændig misforstaaelse, naar det av mere frem
skridtsvenlige riksmaalsmænd siges om de nævnte og flere
andre av vore yngre forfattere at «de beriker vört sprog»,
om man hermed tænker paa det dansk-norske skriftsprog.
Deres arbeide kommer ikke dette tilgode, deres indbyrdes
høist avvikende veie vil aldrig kunne samles mer paa frem
med grund. Utviklingens retning er tydelig nok, den peker
frem mot et helt norsk normalsprog. Det landsgyldige fælles
sprog, vi trænger for vor skole, presse og vort offentlige liv,
kan efter den retning utviklingen i literaturen har tat ene og
alene skapes paa landsmaalets grund, og det er denne nor
malform den unge «riksmaals »-literatur med eller mot sin
vilje er med paa at utforme. Med dansk-norsken har den
brutt for altid.
273
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
