Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Literatur og nationalitet - 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Krogvig.
Kampen mellem «riksmaal» og landsmaal, om hvilken av
de to sprogformer, der skal bli fremtidens landsgyldige fælles
sprog, er saaledes, efter min mening, i virkeligheten allerede
avgjort til landsmaalets fordel. Indenfor literaturen har den
Wergelandske linje i sprogutviklingen allerede ført denne ut
over dansk-norsken. Hvor længe og hvor sterkt det danske
islæt i vort sprog vil holde sig, er det umulig at ha nogen
mening om. Men det vil sikkert kunne spores baade i tale
sprog og i digtning længe efter at skolen for eksempel er
gaat overt til den nye normal, landsmaalet. Dette vil dog
hverken nu eller i fremtiden kunne retfærdiggjøre eller be
grundé de ortodokse maalmænds evindelige gnag om «dane
maalet». Seiv om man i landsmaalet ser det naturlige, norske
fællessprog, som størstedelen av folket idag sogner til, og som
i fremtiden vil bli det almindelig anerkjendte, saa maa man
dog indrømme den sproggruppe, som vi foreløbig i mangel
av noget bedre navn kan samle under betegnelsen «riks
maalet», dialektens ret. Denne dialekt eller rettere sagt
dialektgruppe vil i literaturen utdypes og utvikles, saalænge
den for nordmænd er den naturlige uttryksform, det nød
vendige materiale for menneskefremstilling og naturskildring.
Underkjendelsen av denne dialekts ret i literaturen vilde jo
simpelthen føre til, at en stor del av det norske folk værsgo
fik holde op med at drive literære sysler. Det er jo en
grundsætning, som maalmændene skulde være de sisste til
at benegte, at en skapende kunstner ikke vælger sit sprog,
han er nødt til at bruke det sprog tingene taler til ham.
Kun ved at lytte til denne tale, ved at opfange dens svakeste
svingninger, ved at tilegne sig den ind i dens dypeste eien
dommelighet og ved at sætte hele sin kraft ind paa at gi den
et levende uttryk i sin digtning, kan en fortåtter skape sand
national kunst. Anerkjendelsen av disse grundsætninger og
arbeidet ut fra dem har bevirket, at vi i den unge «riks
maals»-literatur eier en umistelig national værdi, at den er
den fremtidsrikeste, vi for tiden har. Underkjendelsen av
disse synsmaater eller ringeagten for dem har gjort, at lands
maalsliteraturen kunstnerisk set, og det vil igjen si ogsaa
som folkepsykologisk forskningsmaterial, er av underordnet
betydning.
274
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
