Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Literatur og nationalitet - 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Literatur og nationalitet.
Det er forøvrig paafaldende, i hvor liten utstrækning
maalmændene under sprogkampen har hat syn for de æsthe
tiske momenter. Ivar Aasen, der seiv var i besiddelse av
en saa fint utviklet kunstnerisk sprogsans, argumenterer ude
lukkende med de praktiske vanskeligheter, som følger av, at
folket og dets embedsmænd taler to forskjellige maal og van
skelig forstaar hinanden, og med det nationalt forsmædelige
i at bruke et fremmed lands sprog. Og han føler sprog
bruddet i vor historie som et stængende skille mellem nu
tiden og vor oldtid, som han elsker og beundrer: «Saalænge
som vi tale ægte norsk,» siger han i stridsskriftet «Om dan
nelsen og norskheden», «saa kunne vi frit kalde os ægte
nordmænd og rette børn af de gamle nordmænd, om vi end
ikke følge alle deres skikke i andre maader. Hvis vi der
imod atlægge det norske maal, da vil vort nordmandsnavn
kun have saare lidet at betyde, og da kunne vi ikke længer
tale om vore gamle forfædre uden med skam og blusel.»
Dette er det mest personlig følte ord i hans polemik, som i
det hele ikke peker videre eller gaar dypere end den, de
foregaaende aarhundreders danske sprogreformatorer likefra
Peder Syv til Su hm førte mot tyskeriet. Ogsaa for P. A.
Munch, som oprindelig støttet ham, var denne nationale
aifektionsværdi naturligvis ved siden av den videnskape
lige interesse den vigtigste: «Det er os en stor trøst og
og stolthed at erfare saa haandgribeligen, at vi lige ned i
disse tider under saa uheldige ydre omstændigheder for
sproget har kunnet bevare dette i en saa oprindelig skik
kelse,» skriver han 1848 i sin anmeldelse av Aasens gram
matik. Heller ikke i den senere landsmaalsagitation har de
æsthetiske argumenter spillet nogen større rolle. Det er den
nationale forsmædelse som atter og atter holdes frem. Og
dette har virket tilbake paa landsmaalets digtning. Den har
følt det som sin første og nær sagt eneste pligt at vise, hvor
unødig denne forsmædelse nu længer var, og den har søkt
at gjøre det ved at fremdra og paapeke alt det værdifulde
og livsdygtige i vor bondekultur. Jeg underkjender siet ikke
værdien av det arbeide, som paa denne maate er utført, det
har selvfølgelig hat sin betydning, at maalliteraturen saa helt
275
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
