Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigvard Nielsen: Kulturen i vore prestegaarde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kulturen i vore prestegaarde.
tidig som presten ved at være gaardbruger sættes midt ind i
bygdens liv og interesser. Og hvad skulde være iveien for,
at en prestegaard blev dreven som mønsterbrug med godt
eksempel for den hele bygd? En god gaard, centralt og godt
beliggende, bekostet og bebygget færdig til at tages i brug,
og saa ved siden af gaardsbruget en fast aarlig gage; det høres
virkelig ikke daarlig.
Men hvorledes er forholdet? Hvis man spurgte presterne
udover landet, om de er tilfredse med at drive jordsbrug,
frygter jeg for, at en tlerhed af dem vilde svare nei.
Hvad kan saa grunden være til det? Er vi prester mere
dovne end andre mennesker? Eller mere fortørkede?
Ulykken med prestegaardene er den maade, hvorpaa de
har været administreret ovenfra. Der har været tuklet alt
for meget med «prestegaardsspørgsmaalet». Blandt andet har
man solgt og reduceret, og nu staar én igien overfor en ny
lov om salg eller reduktion af prestegaardene. Derved er
der kommet til at hvile en altfor stor utryghed over dem,
og jordbrug taaler mindst af alt utryghed. Betegnende for
forholdet er, at nu i flere aar er alle landsprester udnævnt
med forbehold om, at de skal finde sig i enhver forføining
i retning af helt eller delvis bortsalg af prestegaardene. Dette
forhindrer imidlertid ikke, at det offentlige fortvæk kjøber
nye prestegaarde, f. eks. nåar der oprettes nye prestekald.
Ogsaa i et saadant tilfælde udnævnes dog presten med det
nævnte forbehold !
Men ingen rettelig bonde vilde finde sig i at sidde saa
utrygt paa sin eiendom. Seiv en bygselmand og forpagter
ved, for hvor lang tid han har ret til sin gaard; men presten
maa finde sig i, at prestegaarden naarsomhelst kan rives bort
mellem hænderne paa ham helt eller delvis. Mod erstat
ning heder det rigtignok. Ja vel, men intet menneske har
hidtil vidst, hvorledes denne erstatning i tilfælde vilde, blive.
Det siger sig seiv, at presterne paa denne maade har li
den opfordring til at lægge elsk og arbeide paa sit gaards
brug, og det er ikke underligt, om det af og til kan blive
noksaa smaat bevendt med prestegaardenes kultur forsaavidt.
Føi saa hertil vanskeligheden med de ofte temmelig store
«laan paa embedet». Til prestegaardens bebyggelse etc. «ud
laaner» det offentlige penge til vedkommende prest som
343
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
