Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigvard Nielsen: Kulturen i vore prestegaarde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigvard Nielsen.
laan paa embedet, og han er nødsaget til at modtage disse
penge og forrente og afdrage dem paa et bestemt antal aar.
Det gjælder f. eks. en ny hovedbygning, og der «laanes».
Gjennem et sligt laan kommer vedkommende prest ikke
alene til at betale en net husleie pr. aar; men helt eller del
vis betaler han simpelthen huset af sin embedsindtægt.
Naar saa huset en vakker dag endelig er betalt paa denne
maade, er det selvfølgelig ikke den betalende prest, men det
laangivende offentlige, som eier huset. Presten faar kim lov
til at holde det vedlige og holde det assureret. Det er paa
den maade en flerhed af presterne har «frit hus» !
Foruden disse embedslaan maa de allerfleste prester op
tage private laan ved gaardens overtagelse til besætning,
redskaber o. s. v. Saaledes er der mangen prest, der sidder
i sit hjem som den mest gjældbundne mand, gjældbunden
kanske indtil insolvens, og hans gaardsbrug det mest gjæld
betyngede i bygden. Men sligt skal ikke netop befordre
arbeidskraften og evnen hos en mand eller virke særlig gun
stig paa kulturen i hans hjem og paa hans gaard. Det hele
stel vil saa altfor let blive forpint og modløst, uden tiltag,
uden orden og greie paa tingen.
Selvfølgelig foråt en prest skal være en kulturbringer,
maa han seiv være et kultiveret menneske selvfølgelig.
Lad nu det teologiske studium være aldrig saa almendan
nende i og for sig. En stor del af os teologer kommer fra
yderst smaa og trange forhold, begynder kanske studiet i en
ældre alder og har en hel del forsømt, som skal indhentes,
paa alle vis.
Er det nu en «vækkelse», som har bragt vedkommende
til at studere teologi, eier han dermed vistnok endel religiøse
forudsætninger for studiet; men «vækkelsen» som saadan
skal ikke drive ham til at ofre meget eller lægge sig særlig i
sælen for at blive et alsidig kultiveret menneske.
Thi er ikke den meste «vækkelse», saaledes som denne
for tiden fremtræder i vor kirke, i grunden kulturfiendsk?
Det er klart, at indenfor enhver kirke maa der til alle
tider være noget af vækkelsen. Saasandt et menneske kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
