Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Vore latinske bedstefædre. II. Mændene. Stilens opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konst. hist. s. 143 (Husebyes udg.)
C. W. Schnitler.
i sit otium. Det grunder sig trods alt sikkert paa mere end én
iagttagelse, nåar Mauritz Hansen, som i sine Noveller har
slik en række fortrinlige interiörer fra denne tidsalder, bl. a.
etsteds fortæller pm en prestemand langt oppe paa landet,
at «Hans Vela>rværdighed sad i sit Studerekammer imellem
sine Bøger. Han var en af de , som bringe Lysten for
Kollegiestudierne med sig i det praktiske Embedsliv og med
uskyldig om ogsaa unyttig Smaalighed arbeidede han paa at
forøge Parallelstederne i de kritiske Noter til Klassikerne» 1 .
Rektor Arentz i Bergen den sidste polyhistor i
stor stil hertillands var som bekjendt en særlig frem
ragende latinlærer, som drev sine elever ivrig baade i den
skriftlige og mundtlige bruk av sproget, og en hel del av dem
tok senere i livet atter fat paa sine klassikere for at friske op
skjønhetsindtryk, de hadde faat under Arentz’s veiledning.
En anselig række av vore ypperste mænd i de sidste aartier
av 18de og første halvdel av 19de aarh. i kirke, skole, politik,
literatUT like fra Claus Fasting til Welhaven og Fr. Stang
hadde under hans kateter faat sin aandelige indvielse 2.
Men faa personligheter fra tidsalderen virker med en
eftertrykkeligere klassisk pondus end Georg Sverdrup,
den græske og filosofiske professor og den steile frihets- og
oppositionsmand. Man imponerte studenterne ved sin alvors
fulde, catoniske skikkelse, sit høitidelige væsen, sin dype bas
röst og sit «virkelig antiktformede, zeuslignende Hoved», som
Henrik Wergeland taler om 3. «Han taler deilig Latin,» siger
Pavels*, og oftere omtales «den ædle Pathos» i Sverdrups
tale og foredrag 5, og man kan førestille sig den velberegnede
virkning av maaten, hvorpaa han i 1832 meddelte sine
studenter budskapet om Goethes død, idet han besteg kateteret
og uttalte de enkle ord: «Mine Herrer, den store Goethe er
død.» Man merker den antike patos. «Det lød fra Grund
dybet af hans Røst, som om han havde sagt: Den store Pan
er død, men det var da ogsaa hans eneste Parentation over
den store —», tilføier P A. Jensen, som var blandt studen
terne 6. Før er citert hans anførsel paa Eidsvold av grækernes
1 Samlede Noveller, VI s. 10 («Datleren»). 2 Erichsen: Bergens
Kath.skoles Hist. s. 151 —153.
4 Dagb. 1816 s. 369. B Saaledes Y. Nielsen: Bidrag til Norges Hist. i
1814, I, s. 19. ,l 111. Nyhedsbl. 1863 nr. 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
