Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Vore latinske bedstefædre. II. Mændene. Stilens opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vore latinske bedstefædre.
og romernes eksempler. Her kan tilføies, at han deroppe ogsaa
anbefalte oprettelse av norske ridderordener, fordi de svarte
til de kranser, som grækerne vandt i de olympiske leke.
Om hans oppositionelle optræden paa Eidsvold heter det,
at den «røhede meer Logik end Sagkundskab, og han be
skjæftigede sig meer med den fremsadte Form end den
egentlige Materie. løvrigt havde jeg siger Jacob Aall
ogsaa her Lejlighed til at bemerke, at Lærdom og Uvidenhed
ofte grændser til hinanden i praktisk Anvendelse i Borger
livet», hvor «det philosophisk Reene er kun lidt anvende
ligt —» \ Det dreier sig her om den prudentia valens,
lærde folk gjerne savnet, og det er betegnende, at denne
abstrakte tilbøielighet gjøres gjældende netop om en av
tidens lærdeste klassikere, Sverdrup, og ikke mindre beteg
nende, at det uttales av en realiteternes, det praktiske livs og
konservatismens mand som Jac. Aall. Man føler at Sverdrup
var istand til at dømme strengt som Montanus ora Jacobs
kvikke vers, fordi «Prosodien, som er det fornemmeste, fattes».
Det er netop adskillige av tidens prester, der omtales som
ivrige latindyrkere. Der kan nævnes den bekjendte biskop
dr. P. 0. Bugge i Trondhjem, en lærd teolog, historiker og
klassisk filolog. Det viste sig ofte, at han bedømte folks
dygtighet og dannelse efter deres forhold til de klassiske
studier, og hans egen klare og kraftige stil var paatagelig
utviklet ved et skarpt og grundig latinstudium 2. Det er høist
betegnende, nåar den pompøse og plastisk anlagte retorik,
den sorgfulde, heroisk klingende patriotisme i Bugges tale
18de sept. 1814 «Trøstegrunde for Norges sande Venner» av
hans søn blir kaldt «et ikke uværdigt Sidestykke til de klas
siske Mesterværker 8. Og det er et talende vidnesbyrd om
Bugges saavel som om hans presters aandsretning, nåar man
hører at han som jubellærer kort før sin død altsaa saa sent
som henimot 1849 blev hædret med en adresse paa klas
sisk latin fra presterne i et av Trondhjems stifts provstier 4,
likesom det vidner om det latinsk farvede miliø, nåar bispen
efter sin berygtede, spytslikkende tale ved Carl Johans kroning
1 Y. Nielsen: Bidrag, I 391. - D. Thr ap: Bidrag til den Norske
Kirkes Hist. i det 19de Aarh., 11, 49, 194. s F. M. Bugge: Charakteristiske
Træk av Biskop Dr. P. O. Bugges Liv og Virksomhed s. 28. 4 Smsts. s. 51.
487
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
