Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adler: Tolstoi om Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og gjerninger.»
stummet.
Moskva, januar 1911. Adler.
Tolstoi om Finland.
vil svulme op tii saa vældige dimensioner, at magthaverne
tilslut maa avstaa fra at spille soldater ut mot folkeviljen.
I samtalens løp berørte vi naturligvis ogsaa finnernes
stemning og deres holdning under lidelserne. Med et dypt
suk uttalte Tolstoi sin bevægelse. «Jeg tror jeg fuldt og helt
kan forståa deres følelser. Ja, endnu mere, jeg lider for
Finlands skyld som vel ingen finne .... Ogsaa polakkernes,
litauernes og jødernes skjæbne gaar mig til hjerte .... Jeg
lider ved alt hvad Menschikov skriver og Stolypin sætter i
verk. Jeg føler mig saa at si medskyldig i disse mænds ord
De jevne ord blev baaret av en dyp følelse og gjorde et
mægtig indtryk paa mig. Disse faa minutter kommer jeg vel
aldrig til at glemme i hele mit liv. Eftersom Leo Nikolaje
vitch vedblev at gi uttryk for sine følelser, blev han grepet
av en dyp bevægelse; tanken paa de undertryktes lidelser fik
hans stemme til at skjælve. Jeg saa taarer blinke i patriar
kens skarpe øine .... Han sank hen i eftertanke og for-
Hvor inderlig jeg end ønsket at faa vite Tolstois mening
om en række spørsmaal, hans sindsbevægelse bød mig at
avbryte samtalen. Jeg turde heller ikke glemme at Leo
Nikolajevitch hadde mottat mig paa en tid av dagen som
han ellers vier arbeidet. Til avsked gav han mig et fast
haandtryk og sa: «Jeg tror vi er enige om én ting: Det vi
har talt sammen om, vil nok interessere mange.»
41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
