Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Svarstad: Bautastene og nationale moder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. C. Svarstad.
for hvad der knyttet sig til hans navn og person. Men
det var med blandede følelser jeg gik for at se dette hans
eftermæle; thi jeg kjendte jo lidt af dets forhistorie, og jeg
havde set dets kontrafei i aviserne.
Det var efter afsløringen; over Vor Frelsers gravlund laa
en tung dis af det matte rødlige lys, der sparsomt trængte
gjennem den tykke, valne luft det var netop en af disse
senhøstdage, da sollyset ydmyg og beseiret kryber tilbage,
tankens forbindelseslinjer udover verden ligesom fryser op,
og menneskene kravler tilbage til sine huler i endeløs trist
hed. Slig var dagen, slig var indtrykket af hvad jeg der fik
se. Siden har jeg været der mange gange i alt slags veir.
Ak! indtrykket er det samme, Johan Sverdrups monu
mentet er kun udtryk for «tanker», der er fostret under en
jordfast sten.
Jeg ved, at det ikke at bøie knæ for den styggedom,
der af vore «sidste dages hellige» er kanoniseret som natio
nal helligdom, er i dobbelt forstand at gjøre sig til varg i
veum; men det er nu ikke altid saa let at tåge fornliften
fangen under modetroens lydighed; seiv om det altid er det
fordelagtigste. Jeg beder jo heller ikke om undskyldning;
døgnets nationale guder vil straffe mig for den frihed, jeg
tager mig, nåar jeg nedskriver nogle af de fornemmelser, der
trængte sig ind paa mig under mine besøg paa kirkegaarden.
Man kan forsøge at gjøre sig fortrolig med disse kirke
gaardens bautastene og gjerne indrømme, at de paa afstand
og mellem trær ikke virker helt stygt, rent malerisk set,
men neppe én af dem taaler at sees nærmere paa. Det er
altid let at eftergjøre store mænd og store tiders feil; for at
efterabe fortidens mangel paa teknisk dygtighed er disse uhyre
stene kun raat tilhugne og savner derfor de faste ydre linjer,
der karakteriserer kulturmenneskets smag og levendegjor dets
mening i gjenstanden. Ulden, vek og karakterløs staar bauta
stenens kontur, derfor kan den heller ikke danne ramme
om, eller optage paa sin overflade noget, der danner linjer
eller fast begrænsning. Alligevel har man begaaet den uhørte
smagløshed at kline runde og avlange portrætmedaljoner
i høit og lavt relief, ind paa stenens forside. Det er ikke,
54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
