Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Svarstad: Bautastene og nationale moder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bautastene og nationale moder.
maling og kubbestole blir jo til, ialfald ogsaa i Italien, mere
patenteret norsk er altsaa ingen af deiene heller. Men tingen
er vel at den modens nationalistiske bevægelse netop fordrer, at
alting trækkes ned til dilettantisme, saa det kan udføres paa
landet i vinterkveldens ledige timer, derfor maa det nationale
henlægges til det, der ikke kræver sin mand helt; derved
demokratiseres kulturen og i den retning arbeider «vore
nationale» rastløs og med system paa alle omraader. Saaledes
ogsaa med sproget. Kn af denne bevægelses store profeter
holder netop paa af alle kræfter at indbilde folk, at det kun
er den dagligdags tale, der er det levende sprog, det skrevne
og bearbeidede er kun sprogets døde speilbillede. Dette er
jo den samme reaktion hen mod det af mennesketanken
næsten nberørte; dagligdagstalen er ligesaalidt noget virke
ligt sprog, som en raa stenblok et monument, den er kun
raamaterialet; først nåar det ved behandling blir lødig og sterkt
fonnet, faar det efter denne proces sin sjæl, det er som saa
dant og nedskrevet, at det sætter merker i en nations liv og
et lands historie. Er ikke ogsaa sagaerne bevis for dette?
Og seiv de gamle oprindelige bautastene var trods tidens
teknisk ufuldkomne midler behandlet med ganske anden
kunstnerisk opfatning af form og harmoni end disse store
meningsløsheder, der nu gaar under dette navn. Men den
tids nordmænd behøvde jo hellerikke som vi at tilstræbe
formløs kluntethed for at demonstrere sin norskhed.
For en del aar siden var den ovenpaa, der kunde faa
vridd til sig lidt udenlansk schwung paa sit navn, og det at
kunne eftergjøre nogen ting fra Paris eller især Berlin og i
nødsfald Kjøbenhavn, var absolut bevis for originalitet og
begavelse. Men saa en dag kom den tyske keiser herop, han
betragtet længe en bautasten samt kjøbte en døletine og en
kubbestol ; da begyndte det at gaa lidt i surr for nogen og
hver; men da saa keiseren bestilte et tømmerhus i «norsk
dragestil», da gik det hele i stykker, og alle afgjorte begreber
om, hvad som var fint, faldt fuldstændig i fisk. Bonde
roser, bautastene og dragestil blev med engang nationens felt
raab, masser af «kunstnere og videnskabsmænd» sendtes ud
over bygderne for at forklare bønderne, hvilken uhyre kultur
værdi alting havde, nåar det bare var gjort i en norsk bygd
og for seiv at hente impulser og de fik impulser
57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
