Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Svarstad: Bautastene og nationale moder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. C. Svarstad.
tydelighed; men hvordan den svære døde granitdynge pas
ser som postament for denne formens mester, med den
levende og smidige intelligens, det ligger vel udenfor bonde
ungdomslagets program. Styg er den, det er sandt; men
det er ikke sandt, det moderne dogme, at alting er eien
dommelig norsk, fordi om det passer til ordsproget, «stygt,
men sterkt». Rundt omkring stenen er en jordhaug, og i
clens yderkanter er plantet kluntede stabbestene dette er
forsaavidt en gjentagelse af skandalen paa Harald Haard
raades plads. Selve busten, der passer til postamentet, som
om den var sat fra sig der, har en vis ydre lighed, men
savner al «gnist» og indre liv. «Der sta ar han denne
mand, hvis hele ansigt og hele krop dirrede af ud
tryk under den kraft, han indehavde, og hvormed han
en hel menneskealder bragte sindene udover landet til at
leve.» Der staar han ja han har baade håar og skjeg,
næse, mund og ører, men trækkene er døde, ryggen er rund
som en sofapude; omtrent ved det fjerde ribben er han am
puteret. Er nu et saadant mindesmerke karakteristisk fol
den mand om hvem en af hans mest habile biografer har
sagt: «Han omskabte landets storting fra karakteren af et
almindelig amtsting til at blive et virkeligt landsparlament.»
«Han udarbeidet altid omhyggelig sine talers indhold og
form.» «Han talte nied sterke bevægelser, med ild og fynd,
sententiøst træffende og samtidig med korrekt elegance, der
seiv under en skarp polemik ikke savnede den beherskede
fornemhed?»
Og jeg driver hen over kirkegaarden, og jeg ser frugterne
af den moderne norskhed; der er oberst Stängs! hvor det
ligner Sverdrups i sin haabløse mangel paa kunst og stilsans.
Monumentkunst er de af den menneskelige hjerne fast for
mede linjers storhed og harmoni den har intet med at
være panoptikon.
Man kan forbauses over, at de, der vil skabe det nye
Norge, netop vælger at efterabe den periode af vor historie,
da man endnu manglede midler og kundskab til at give det
haarde materiale levende form, og en anden periode, flere
hundrede aar senere, da al form og stil var degenereret
nemlig stilen med den udtrukne rygrad bonderosen.
Bautastene er jo i det mindste interskandinavisk, og rose-
56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
