Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Paasche: Tyskland foran valgkampen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik Paasche.
de brede lag av folket, og centrum har ellers vist sterk inter
esse for smaafolks krav. Men magtbrynden seiret over alle
andre tilbøieligheter. En alliance med de konservative bød
desuten paa visse garantier for centrums gamle hjertesak :
vaktholdet om nationens religiøse liv, om kirkens frihet og
religionsundervisningen i skolerne. Slik kunde partiet bero
lige sin samvittighet.
Da Biilow saa sit forslag falde, søkte han avsked. Der
raader jo ingen parlamentarisme i riksdagen, saa rikskansle
ren kunde vistnok holdt sig oppe, trods nederlaget. Men
han vilde ikke staa der som den lydige utøver av motstan
dernes vilje, som en skygge av sig seiv Han gik, og «stats
sekretæren for det indre» fulgte efter ham. Det er herr v.
Bethmann-Hollweg, Tysklands femte rigskansler.
Nu var da situationen en helt anden end efter de løfte
rike samlingsvalg i 1907. Et nyt flertal raadet i riksdagen,
«den sortblaa blok», «prestepartiets» og «junkerpartiets» for
enede grupper. De følgende dage blev rike paa skuffelser
for det tyske folk. I den preussiske konges trontale av 20.
oktober 1908 var en reform av Preussens valgret betegnet
som «en av nutidens vigtigste opgaver». «Det er min vilje».
slik indledet majestæten sin omtale av reformen. Allerede
dengang fik Biilow høre mange onde ord av de overraskede
konservative. Og nu de hadde styrtet ham for hans nye
forsyndelse mot deres ritual, holdt de en stor oprydning med
hans fortid. Det endte med, at det kongelige tilsagn om en
valgretsreform for Preussen forsvandt av de styrendcs hukom
melse.
Reaktionen har virket mægtig tilbake paa folkets stem
ning. Ingen arve-avgift, ingen valgretsreform! Ingen Biilow
henger! I rikskanslerens sæte en «ny» mand, omtalt som
en initiativlos filosof! Og saa de «sortblaa»s store riks
finansreform ! Det var samfærdselsskatter og forbrnksskatter,
og atter forbrnksskatter, tunge for smaafolk, farlige for handel
og industri, nye avgifter av øl og tobak, av fyrstikker og
glødelamper, ny told paa kaffe og té. Handelens og indu
striens mænd organiserte sig tidlig til motstand mot trykket.
Den 12. juni 1909 blev Hansaforb undet grundet i Berlin.
Det nye forbund erklærte sig politisk neutralt: Det under-
76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
